ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

Polenta

Polenta er blokke af fast majsgrød, som efterfølgende steges. Polenta er daglig kost for rigtig mange mennesker fx i Sydamerika. Og som vegetar er polenta en velkommen variation. Nem at lave og meget velsmagende. Man skal ikke leve af majs, men som vegetar skal man have nogle kalorier - ikke mindst, hvis man træner.


Polenta er på alle måder taknemmeligt. Billigt, Let at lave, kan æsten ikke gå galt. Og alle kan lide det. Her er blokkene stegt ved svag varme i lidt olivenolie på grillpanden.

Kalorier ...

Brug polenta som et supplement til kartofler, ris, boghvede, fuldkornspasta, perlebyg, quinoa og den slags. Enhver kan lave Polenta, der giver sunde kalorier, du sagtens kan spise en gang om ugen. Blokkene af kogte majsgryn steges i olie og krydderier. Og polenta smager utroligt godt.

Polenta er magsgryn - ikke majsmel. Du kan koge polentaen i en gryde eller wok. Tefal er nok det nemmeste, for så kan du lade polentaen størkne og kølne af i gryden, og den slipper uden problemer.

Rør grynene ud ud i kogende, saltet vand og rør godt rundt i starten. Et par dråber olivenolie er også fint. Tilsæt vand, til det er som en lind vælling. Lad det så koge 40 minutter. Her er du velkommen til at røre godt rundt et par gange undervejs og evt. tilsætte lidt mere vand.

Sluk så for varmen, rør rundt en sidste gang og lad gryden stå og køle helt af.

Når den er kølet af, er den klar til brug. Du kan også gemme den i køleskabet til dagen efter. Der er det smart at skære den i blokke, som er nemme at opbevare.


Her er polentaen kølet af og er klar til at blive skåret i stykker.

Polentastykkerne kan så steges i olivenolie med krydring af soya, hvidløg, chili, fiskesovs eller hvad du vil. Det smager utrolig godt, alle kan lide det, og det giver virkelig nogle tunge kalorier på den trods alt sunde måde.


Polenta-blokke stegt i soyasovs og olie. Serveret med salat og stegte champignon. Enkelt og velsmagende.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2011-18 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •