ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

12.05 Faste - set med de medicinske øjne

Undersøgelser af fastens virkning

Faste handler om mange ting. For mange, der faster, er det vigtigste nok selvfordybelsen - der både er mental/psykologisk og kropslig. Man lærer virkelig meget om sig selv ved at faste. Derfor var faste et fast virkemiddel hos de gamle grækere - nogle filosofiske skoler havde simpelthen 20 dages faste som "optagelseskrav". Og hos den helt geniale Plotin spiste eleverne kun ét måltid dagligt for "at klare tankerne".

I Biblen optræder faste også som middel til åndelig afklaring - både Moses, Elias og Jesus fastede i lange perioder og i ensomhed. I vores tid, der er præget af vækst, overflod, overforbrug og - ja - misbrug af ressourcer, byder fasten ind som en helt modsatrettet og alternativ trend!

Men medicinsk faste, som er beskrevet på forrige side, handler primært om udrensning. Fasten har nemlig stor fysisk virkning:

  • på tarmens funktion
  • på fordøjelsen
  • hormonsystemet
  • stofskiftet

    Derfor skal man naturligvis søge lægelig rådgivning om faste er tilrådelig, hvis man har sygdomme eller svaghedstilstande i de områder. Man skal i det hele taget tage hensyn til sin alder og sundhestilstand. Et godt råd er, at starte blødt ud med få dages faste, hvis man er i tvivl.

    I denne artikel ser vi lidt mere grundigt på fastens medicinske virkning. Og når jeg taler om medicinsk faste, så er det en kur, hvor man dagligt optager føde med samlet under 200 kcal energi som beskrevet i dette skema.

    Hvordan kan det så være sundt at sulte sig?

    Faste betragtes af mange som et universelt helbredelsesmiddel. Nøgternt set er det nok temmelig overdrevet. Faste har mange gode egenskaber, men det kan ikke helbrede alle sygdomme, så langt fra, desværre.

    Først og fremmest betyder fasten et brud med usunde vaner. Rent ernæringsmæssigt og livsstilsmæssigt tillægger vi os vaner (som at drikke ti kopper kaffe om dagen), der bare ikke er sunde, og som kronisk belaster vores tarm, fordøjelse og stofskifte. Disse vaner bliver brudt under fasten.

    Samtidig får fordøjelsessystemet en pause - en timeout. Når man i en periode ikke fylder næringsmidler i maven, kan fordøjelsessystemet regenere sig, og det har positiv påvirkning på både stofskiftet og hormonsystemet.

    Fordøjelsessystemet

    Professor Andreas Michalsen, der leder afdelingen for "Integrative Medicine and Naturotherapy" på Immanuel Hospital i Berlin forklarer her, hvordan situationen ser ud fra kroppens synspunkt:

  • Alle levnedsmidler er egentlig en slags fremmedlegemer,
  • der groft sagt skal bekæmpes.

    Det betyder, at hver gang et næringsmiddel skal optages, sker der et lille immunologisk angreb, som medfører en meget lille inflammation - en slags betændelsestilstand i tarmen.

  • Næringsmidlet er en stimulus
  • Tarmen reagerer på dette "angreb" med en ændring i tarmens bakteriesammensætning

    Nu skal vi selvfølgelig huske på, at tarmen er indrettet til det, så det er en naturlig proces. Men det er det, som sker.

    Spiser man en ensidig kost af fx højt forarbejdede fødevarer med meget sukker, hvidt mel og kød, er tarmen i en konstant tilstand af overbelastning, og har en meget ensidig bakterieflora. Der er en konstant "betændelseslignende" tilstand i tarmen, som skal bekæmpes. Et sådant tilvænnet mønster af stimulus-respons brydes under fasten, hvorved fordøjelsessystemet får en lille ferie og kan restitueres.

    Tarmen renses ud

    Under "ferien" kan der renses ud i tarmen. Nedbrudt cellemateriale fra tarmen føres væk og afføringen normaliseres. Der dannes en mere afbalanceret og normaliseret tarmflora.

    Virkning på kirtelsystemet

    Under fasten sker der ændringer i det neuroendokrine system, som blandt andet kan medføre et bedre stofskifte og en række andre bedringer i den generelle sundhedstilstand. Tarmen er er jo et meget vigtigt organ, der selv producerer ikke mindre end 20 hormoner foruden en række enzymer og mange æringsstoffer!

    Hormonsystemet regulerer både fordøjelsen, immunforsvaret, smerteoplevelsen og en række andre komplekse forhold, og under fasten sker der en slags "nulstilling" i hormonsystemet. Dannelsen af nogle hormoner mindskes, mens andre forøges. Alle de celler, organdele og organer, der styres af stofskiftet og af neurohormoner som insulin, cortisol, leptin, serotonin eller dopamin påvirkes dermed under fasten.

    Sekretionen (udskillelsen) af hormoner ændres altså - der dannes fx mindre af det blodsukkerregulerende insulin og det fedtoptagelses-regulerende leptin. Samtidig ser vi en øget produktion af signalstoffet serotonin, som ofte forbindes med lykkefølelsen.

    En følgevirkning af dette forløb en den større sensitivitet, som udvikles i hormonsystemets receptorer. Det virker stimulerende og helende på visse stoftskifteprocesser.

    Større sundhed

    Først og fremmest virker fasten forebyggende. Når man får genetableret en sund tarmflora fungerer immunforsvaret (der for 60% vedkommende er tæt relateret til tarmsystemet) bedre.

    Fasten forebygger ligeledes sukkersyge af typen diabetes-2. Insulinniveauet falder og det gør blodtrykket også på grund af den øgede sensitivitet i den del af hormonsystemet, der står for nyrernes udskillelse af natrium.

    Blodets indhold af fedt sænkes, og der ses en kraftig betændelseshæmmende virkning.

    Andre livsstilssygdomme som astma, allergier, fedme og andre mave/tarm-lidelser vil formentlig ofte kunne lindres via medicinske fastekure.

    Udrensning af kroppens depoter af "slagger"

    Der er en udbredt forestilling om, at fasten kan afgifte og rense kroppen for ophobede affaldsstoffer, "slagger". Fra gammel tid har man anskuet kroppens evne til selvhelbredelse som en funktion, der er afhængig af bortskaffelsen af ophobede affaldsstoffer i tarmen, organerne, leddene mv. Rent videnskabeligt er der dog intet belæg for denne opfattelse.

    Ikke destomindre oplever mange fastende, at fx muskulatur og led fungerer langt bedre efter en faste. Så selvom videnskaben ikke kan vise forekomsten af "slagger" i led og organer, så kan oplevelsen af en massiv udrensning og afgiftning jo være 100% reel. Der er som bekendt stor forskel på den enkeltes subjektive erfaring af egen kropsfunktion og videnskabens standardiserede og målbare registreringer.

    Det er et videnskabeligt faktum, at dårlig livsstil har en række helbredsnedbrydende følgevirkninger, der bidrager til sygdom og tidlig aldring:

  • skadelig oksidering af proteiner, DNA og fedstoffer
  • inflammationer
  • akkumulation af "dysfunktionelle proteiner og organceller"
  • forhøjede niveauer af glucose, insulin og væksthorment IGF-1

    Disse tilstande bedres (normaliseres) under fasten, og det kan formentlig subjektivt opleves som en udrensning af "slagger".

    Faste og gigt

    Der er mange videnskabelige undersøgelser (ikke mindst fra Tyskland, hvor medicinsk faste anvendes rigtig meget), som viser fastens positive virkning på en række kroniske sygdomme. Det gælder fx gigtpatienter og deres ledsmerter - især reumatoid artritis (kronisk leddegigt). Her har man fx undersøgt trykfølsomheden på de syge led samt "morgenstivhed" i leddene - begge dele reduceres markant efter 6-9 dages faste, ligesom målingen af kroppens betændelsestilstand falder. Dette kan muligvis skyldes faldet i leptin-niveauet under fasten, der medfører færre T-hjælpeceller i blodet (en del af immunforsvaret), hvilket dæmper gigtsymptomerne.

    Kroppen danner også mere cortisol under fasten; dette hormon har en hæmmende virkning på inflammatoriske processer samt en allergidæmpende effekt.

    Disse effekter ved fasten holder i følge undersøgelserne i op til et år efter fasten. Om det skyldes selve fasten, eller at forsøgspersonerne ofte omlægger deres kost til noget mere vegetar/vegan-agtigt, er ikke bevist.

    Faste som medicinsk terapi

    I Tyskland bruger man medicinsk faste som en terapi mod gigt-relaterede sygdomme som muskelsmerte-syndromet Fibromyalgi samt andre kroniske smertetilstande som migræne.

    Ligeledes anvendes faste mod hjerte/kredsløbslidelser som forhøjet blodtryk, koronare hjertesygdomme, diabetes-2 samt mod metabolske syndromer der kan vise sig som overvægt, højt kolesterol, insulinresistans (der bevisligt kan mildnes med faste), for højt indhold af blodfedt eller urinsyre i blodet.

    Efter fasten er stofskiftet så regenereret, at patienterne typisk kan klare sig med mindre medicin eller i nogle tilfælde helt uden medicin.

    Hæmmer aldring

    Der findes kliniske forsøg, som viser, at faste har en let anti-depressiv virkning, noget der tilskrives den større tilgængelighed af serotonin. Ligeledes tyder meget på, at faste kan hæmme personens aldring. Man ser nemlig en styrkelses af cellernes renovationsmekanisme "autofagi", som bl.a. sørger for at få nedbrudt beskadigede celler og proteiner. Der sker altså en foryngelse af kroppen på celleniveau - noget man håber vil kunne forebygge demens og andre aldersbetingede sygdomme.

    En advarsel

    Læger kan være lidt kritiske overfor faste. Da jeg skrev denne artikel, talte jeg med en rheumatolog. Han har dårlige erfaringer med syge mennesker, der selvmedicinerer sig med faste. Han fortalte bl.a. om gigtpatienter, der faster sig til desideret underernæring. I følge ham er det specielt personer med en inflammatorisk kronisk sygdom, der ikke tåler at faste.

    Nu er advarslen bragt videre. Tager man sig tid til at læse mine artikler, så opfordrer jeg nu på ingen måde til at sulte sig ihjel. Og det er klart, at har man i gennem mange år været i medicinsk behandling, skal man ikke smide det væk og erstatte det med fasteterapi. Men, er man yngre og har spirende symtomer på livsstilssygdomme, så er der et alternativ:

  • Et liv med uændret livsstil og udsigt til livslang medicinering

  • En besværlig omlægning af kost og livsstil, med faste som terapi - og udsigt til et langt liv forhåbentlig uden medicinering.

    Det er et reelt valg.

    Det er lidt påfaldende, at stort set ingen danske læger beskæftiger sig med en næsten gratis terapi, der angiveligt kan spare mange mennesker for dyr medicin, der ofte har store bivirkninger. Men den type forskning skal vi jo nok ikke se financieret af medicinalindustrien. Og set med systemets øjne er medicin en billig løsning - billigere end terapi.

    Faste set med cellebiologiske øjne

    I en artikel i det medicinske tidsskrift "Cell Metabolism" (nr. 19, februar 2014, tak Jan) beskriver de to amerikanske læger Longo og Mattson en række studier, der har med faste at gøre. De beskriver de stofskiftemæssige ændringer, der sker i kroppen. De konkluderer, at hovedparten af den voksne befolkning kan overleve 30 dages faste uden biologiske skader.

    Et sjovt studie viser, at kongepingviner kan overleve 5 måneder uden mad! Det kan menneskene ikke, men faster på fx op til 20 dage er altså på ingen måde hasarderet - hvis man ellers er en normal sund og rask voksen, som

  • ikke er afhængig af medicin
  • ikke er undervægtig
  • ikke er alt for gammel.

    Under fasten tærer kroppen på sig selv. Det vil sige alle muskler og organer - hjernen og manden testikler undtaget!

    Dyreforsøg viser, at uregelmæssig faste (IF, intermittent fasting, hvilket vil sige skift mellem typisk 1-3 dage med almindelig ernæring og fastedøgn) virker forbedrende på hjernefunktionen, på indlæring og hukommelse. Det skulle skyldes en forøget produktion af neuroner i hjernen og nervesystemet. Nogle forsøg viser op til 30% længere levealder, hos mus der faster.

    Faste og kræft

    Forskerne beskriver også, at faste kan virke forebyggende mod kræft og kan have positiv virkning for kræftsyge i behandling. Faste styrker beskyttelsen af kroppens normale celler, og gør derfor at kemoterapi virker bedre.

    Under konklusionen i den nævnte artikel kan man læse, at forsøg både med dyr og mennesker viser "et stort potentiale for en livsstil, der omfatter periodisk faste i voksenlivet, som middel til at styrke helbredet og mindske risikoen for kroniske sygdomme, ikke mindst hos overvægtige og personer med stillesiddende arbejde".

    Livsstilsændring, kostomlægning og vægttab

    Faste er en fremragende kur, hvis du ellers som beskrevet er nogenlunde sund og rask. Du skal blot være forberedt på at ændre din livsstil og dine spisemønstre efter fasten. Fasten er ikke beregnet til at give en kortvarig udrensning, hvor du bare efterfølgende kan leve videre med de samme usunde mønstre.

    Du skal være forberedt på reel kostomlægning og i det hele taget ændringer i din livsstil - så kan fasten give en fremragende start på en sådan proces, der fører til et varigt vægttab og en generelt bedre sundhedstilstand.

    Så hvis du er meget glad for at drikke rødvin og spise store bøffer - og ikke vil ændre på det - så skal du nok ikke tro, at fastekure vil hjælpe dig meget. Det er en terapi, der understøtter kostomlægningen.

    Det handler om at begyndte på, helt og fuldt, at tage ansvar for ens eget helbred ...

    Lidt mere om tarmen ...

    Faste påvirker jo vores tarmsystem - der er overordentligt vigtigt organ. Faktisk mener mange, at tarmen er en slags hjerne. Giulia Enders skriver i bogen "Tarme med charme - alt om et undervurderet organ":

    »Man er så småt begyndt at sætte spørgsmålstegn ved hjernens førerposition. Tarmen har ikke kun utroligt mange nerver, men også - sammenlignet med resten af kroppen - utroligt forskelligartede nerver. Den råder over et helt arsenal af forskellige signalstoffer, nerveisolationsmaterialer og sammenkoblingsformer. Der findes kun et organ, der rummer lige så stor mangfoldighed - hjernen. Tarmens nervenetværk bliver derfor også kaldet tarmhjernen, fordi det er så stort og tilsvarende kemisk komplekst. Hvis tarmen kun havde til opgave at transportere næring og fra tid til anden få os til at bøvse, ville et så sindrigt nervesystem være et besynderligt spild af energi - ingen krop ville udvikle et så kompliceret netværk af nerveceller blot til et gement prutterør".

    Læs meget mere om tarmen, "pruttesystemet" og fordøjelsen her.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2012-17 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •