ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

Vegetar på den sunde måde 2

- Immunforsvaret

Kroppen har et superavanceret immunforsvar, der beskytter os mod virus, infektioner og kræft. Det kører hele tiden "i baggrunden" - vi bemærker det ikke. Men det er aktivt hvert sekund, døgnet rundt, hvor det angriber, udrenser og eliminerer skadelige stoffer og mikrober.

I denne artikel vil jeg beskrive, hvordan du selv kan styrke dit immunforsvar - gennem din kost. For lever du sundt efter disse kostprincipper, så bliver du meget mere robust over for sygdomme, og du behøver fx ikke at få pencillin eller anden medicin (som i sidste ende disponerer os for udvikling af nye sygdomme). Motion - bevægelse - er også utroligt vigtigt for immunforsvaret. Det kan du læse meget mere om på dette site. Du kan også læse om specielle energiøvelser, der styrker immunforsvaret. Men her ser vi på kosten.


Ramsløg er en af de mange grønne urter, som booster immunforsvaret.

Kostomlægning er ikke den sundhedsmæssige løsning, som fødevare- og medicinalindustrierne foretrækker; de vil meget hellere have, at vi fortsætter med at fylde os med industrielle skodprodukter, så de fortsat kan udvikle og sælge mere medicin mod alle vores livsstilssygdomme. Men det er altså meget mere tilfredsstillende og langtidsholdbart selv at tage vare på sit helbred. Det helt afgørende er her kosten!

Immunforsvaret er nemlig dybt afhængigt af bakteriefloraen i tyktarmen. Denne bakterieflora er afhængig af vores kost - ikke mindst af indholdet af fibre. Så al den snak om fibre er slet ikke tåbelig eller overdrevet. Fibrene er nærmest et vækstmedie for bakteriefloraen, som ekstremt vigtig for vores helbred.

Hvis der er godt med fibre i kosten - og dermed mener jeg tilstrækkeligt med den til at fylde tarmen i dens fulde længde - så trives de sunde tarmbakterier rigtig godt, og det er en af de største forudsætninger for, at dit helbred (herunder immunforsvaret) fungerer.


Råkosten (her med jordbær og sorte linser)
giver masser af power til immunforsvaret

Mangler der fibre i den sidste del af tarmforløbet, så går der ged i bakteriefloraen, og der opstår uhensigtsmæssige stoffer, selvforgiftning mv. Så det skal vi undgå!

Et meget enkelt middel, som kan sikre en sund tarm, består af:

  • Knuste hørfrø
  • Chiafrø

    Du tager to teskefulde af hver og overhælder dem med koldt vand. tilsæt evt. lidt sirup/honning. De skal stå minimum 45 minutter, så kan du spise "grøden".

    Hørfrøene knuses let i en elektrisk kaffemølle; de hældes på glas og opbevares i fryseren.

    Begge frø indeholder en masse sunde stoffer (især omega3-olie) og virker utroligt godt på maven. Tag det dagligt i en periode på 1-2 uger - så kan du tydeligt mærke den normaliserende virkning på din mave.

  • Se alle vores opskrifter og beskrivelser af fødevarer

    Varieret plantekost

    Jeg har tidligere beskrevet, hvordan hovedparten af mange menneskers kost består af industrielt fremstillede produkter lavet af majs, soyabønner, hvede og ris. Blot fire fødevareemner, som bliver til brød, pasta, kyllling, svin osv. og som kommer til at dække 80-90% af kosten. Det giver IKKE et sundt immunforsvar.

    Det sunde immunforsvar opstår, når din organisme skal omsætte og fordøje en lang række andre fødevareemner, som har en langt, langt mere nuanceret kemi. Det er indholdet af fytokemikalier (næringsstoffer, der ikke direkte giver energi og heller ikke er vitaminer), som er vigtigt.

    Det, som kendetegner majs, soyabønner, hvede og ris er netop, at der ikke er ret mange fytokemikalier at hente.

    Skal dit immunforsvar op i gear, skal din kost overvejende bestå af:

  • Grønne planter, altså grønne blade
  • Rodfrugter
  • Løg, svampe
  • Bær og frugt
  • Nødder og frø
  • Sunde planteolier


    Pak choi er en supersund lille kål, som er meget let at tilberede. Den købes fx i de asiatiske supermarkeder.

    Fytokemikalier

    Fytokemikalier betyder egentlig "kemikalier fra planter". Betegnelsen dækker over tusindvis af organisk-kemiske stoffer - stoffer, der har en subtil men vigtig betydning for det menneskelige stofskifte, helbred og immunforsvar. Kroppen er nemlig forprogrammeret til selvhelbredelse, og fytokemikalierne fyrer så at sige op under denne proces, så vi holder os sunde og raske på et højt niveau.

    Megen ernæringslære har fokuseret på makronutrienterne, som udgøres af:

  • Fedtsyrer
  • Kulhydrater
  • Proteiner

    Det er vigtige næringsstoffer. De giver energien og alle de store byggeklodser, kroppen har brug for (sammen med vand). Men de udgør kun en del af billedet. Mindst lige så vigtige er mikronutrienterne :

  • Vitaminer
  • Mineraler
  • Fytokemikalier
  • Antioxydanter
  • Enzymer

    Fytokemikalierne er der rigtig mange af. De udgør et lag af mikronæringsstoffer, der optræder i små mængder, men som har afgørende betydning for immunforsvaret. Der findes rigtig mange forskellige af disse stoffer (nogle af dem er også antioxidanter), som indgår i meget komplekse biologiske processer, og som understøtter hinanden. Vi skal bare have dem i vores kost.

    Lever man som mange i den vestlige verden - overvejende af færdigforarbejde industriprodukter med stor overvægt af brød, kød, fjerkræ, æg og mælkeprodukter og masser af tilsætningsstoffer - så mangler der hundredevis af disse mikronutrienter i kosten. En sådan kost vil på langt sigt nedbryde kroppens evne til selvhelbredelse. Immunforsvaret er langt fra velfungerende, man bliver let syg og bliver afhængig af forskellig typer medicin for at kunne overleve.

    Mikronutrienterne

    Der findes mere end 10.000 fytostofferne, og de er selfølgelig opdelt i forskellige grupper. Jeg ved ikke, hvor interessant, det er, men her følger et par stykker:

    Carotenoider.

    Kendes som farvestoffet i eksempelvis gulerødder, tomat, grapefrugt, rød peberfrugt, grønkål, brocolli, spinat, grøn salat, abrikoser, rapskerneolie mfl. Carotenoider beskytter kroppens celler mod skadelige stoffer.

    Polyphenoler

    Findes under skallen i næsten alle planter, fx i æbler og druer. DERFOR SKAL SKALLEN SPISES MED (fuldkornsprodukter). Polyphenoler underopdeles i:
  • Flavonoider, som er farvestoffer der beskytter celler og kar mod fx kolesterol.
  • Fenolsyrer (garvesyrer), der giver den bitre smag i fx blåbær, the og valnødder. Hæmmer vira og bakterier, forebygger kræft.

    Glucosinolater

    Kendes på den lidt skrappe smag i fx kål, karse, radiser, forskellige ræddiker, sennep og peberrod. Vigtige stoffer, sørg for at få dem! Virker også mod bakterier og kræftforebyggende. Beskytter både planter og mennesker mod angreb.

    Sulfider

    Fra løg, hvidløg mfl. Beskytter mod hjerte-/karsygdomme og kræft i mave og tyktarm.

    Spis varieret

    Man kan købe sig fattig i kosttilskud, og man kan studere kemiske stoffer i en uendelighed. Mit råd er tostrenget, mere af det gode, mindre af det skadelige:
  • Spis varieret. Sørg for at få en masse af de grøntsager og råvarer, der fx er beskrevet her på siderne. Kan du ikke få det ene, tager du det andet. Gør det ikke til en videnskab, men vær hele tiden årvågen med dine indkøb. Frisk frugt, friskt grønt, hver dag.
  • Undgå brød, mælkeprodukter, kød. Undgå færdigvarer, burgere, pizzaer og alt det skodmad. Tag ikke medicin. Begræns alkohol, tobak og kemikalier i dit liv.

    Kernerne fra granatæbler er eksempel på en spise, der er smækfyldt med mikronutrienter ( fytokemikalier og antioxidanter). Men masser af grøntsager (især bladgrønt), frugt, bær og frø er rigtig gode kilder til sunde mikronutrienter. Her er nogle af dem:

  • Rucola, spinat, pak choi, persille, dild, ramsløg, krydderurter
  • Rosenkål, brocolli, andre kål, salater, radicchio
  • Glaskål, majroer, sennep, peberrod, asparges, forskellige radiser og ræddiker
  • Tomat, peberfrugter, gulerod, løg, porre, hvidløg, agurk
  • Jordbær, kirsebær, tranebær, blåbær, solbær, hyldebær
  • Hørfrø, chiafrø, sesamfrø, hampefrø, solsikkekerner
  • Appelsiner, druer, blommer, melon
  • Soya, linser, bønner, ærter, artiskokker
  • Valnødder, mandler, græskarkerner.
  • Tang, alger (som spirulina og chlorella)
  • Grøn the og en masse krydderier

    Lever du af og med disse råvarer (samt kartofler, ikke at glemme), og får du dem i så god kvalitet som muligt - så lever du optimalt sundt. Du behøver ikke at supplere med kosttilskud af vitaminer eller andet.

    Spis ca. halvdelen af grøntsagerne, den anden halvdel kogt. Og undgå enhver form for medicinering. Så er du kommet langt.

    Væksthormonet IGF-1

    Ønsker du fortsat at blive overbevist om fordelene ved en plantebaseret kost? Så skal du studere væksthormonet IGF-1. Det er et meget vigtigt kropsopbyggede (anabolsk) hormon, som produceres i leveren.

    Væksthormonet IGF-1 er vigtigt for børn. Blodets inhold af det topper omkring puberteten - derefter falder niveauet, jo ældre man bliver. Problemet med IGF-1 er, at voksne ofte har et alt for højt niveau af det. Og det har mange biologiske skadesvirkninger - bl.a. anses det som en af hovedårsagerne til mange kræfttilfælde (væksthormonet får tumorerne til at vokse). Så et forhøjet niveau af IGF-1 er virkelig noget skidt.

    Niveauet af væksthormonet IGF-1 påvirkes af vores proteinindtag. Mange har sikkert hørt om komplette proteiner. Der findes 20 essentielle aminosyrer, som er nødvendige for, at kroppen kan bygge sine proteiner. Proteiner, som indeholder alle de nødvendige aminosyrer (der er ni af dem, kroppen kan ikke selv danne dem ud fra de andre) kaldes komplette.

    Pointen er, at de komplette proteiner (med høj biologisk værdi) giver forøgede niveauer af IGF-1. Så voksne bør om ikke undgå så drastisk reduere forbruget af de komplette proteiner, som findes i disse fødevarer:

  • Alle former for kød
  • Mælkebaserede produkter
  • Æg

    I mange år har fødevarebranchen samt en række ernæringseksperter reklameret for et stort proteinindtag. Og ikke mindst et stort behov for de komplette proteiner. Det har ført til enormt optag af kød og mælk, som altså bare er rigtig skidt for voksne.

    Produkter baseret på soya, ikke mindst soyaprotein stimulerer også væksthormonet, da soya også er en komplet proteinkilde (den eneste vegetabilske). Derfor skal man som vegetar ikke overdrive indtagelsen af soyaprodukter. Hampe-protein er langt at foretrække

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2012-17 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •