ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

11.43 Dejlig vegetarmad.

Inspiration til råkosten

Når man er vegetar, er der i hvert fald to typer retter, man skal kende og benytte. Det er supper og råkost. Lad os her se nærmere på den sidste.

Råkost lyder lidt gammeldags og besværligt - og det er det også - ved første øjekast. Men er du vegetar, eller vil du gerne ændre din livsstil om i retning af noget mere sundt - så kommer du ikke uden om råkosten, der er en utrolig dejlig og sund spise. Og råkost er om noget raw food.

Men råkost er en smule besværligt - ikke mindst i starten, hvor der er forskellig forhold, du skal vænne dig til: Det kan tage lidt tid at få indopereret råkost i den daglige husholdning. Vi har selv arbejdet meget med at bruge råkost, så lad mig derfor give nogle tips, som måske kan inspirere.

Personligt synes jeg, at det synd at lave rawfood-tanken om til juice. Jeg kender folk, som kommer alle grøntsagerne genne en juice-maskine, og så er de de "på raw food". Det er synd ikke at gøre det ordentligt - lær istedet at lave råkost, så får du brugt tyggemusklerne og udnytter spyttets enzymer!

Denne artikel omhandler følgende emner:

  • Tilvænning (både smag/fordøjelse mv.)
  • Variationsmuligheder
  • Tilberedning og indkøb
  • Oversigt over grøntsager til råkosten


    Råkost er en superdejlig spise - smuk, velsmagende og inspirerende! Så kom gerne igang!

    Tilvænning

    Råkost kræver tilvænning, og det på flere planer:

  • Mave/fordøjelse
  • Indkøb/opbevaring
  • Tilberedning

    Der er nok mange, der ikke kan lide råkost. Men lad os alligevel slå fast, at vores smag er programmerbar. Vi kan vænne os til enhver smag - det kræver bare 20 forsøg. Efter 20 serveringer af ost, så kan du lide ost, hvis det var problemet.

    Råkost smager fantastisk godt, og hvis du ikke føler det sådan i starten, så kommer det. Der er ikke noget mere forfriskende og stimulerende end en gang veltillavet råkost.

    Noget andet er vores fordøjelse - den skal også tilvænnes råkosten. Her skal du gå frem med lempe - altså start med råkost et par gange om ugen, inden du virkelig tager ved og måske i perioder spiser det dagligt. Mave og tarm skal omstilles - det er andre enzymer og andre processer, der nedbryder de rå grøntsager. Så vær tålmodig og vedholdende, så vænner både smag og mave sig til den ny føde.


    Til højre salat af typen frisee, så endivie, majroer (på fransk: navets), sort radise (sort ræddike) og glaskål. Øverst en lille hvidløg.

    Variationsmuligheder

    Det gode ved råkosten er, at du kan variere den ad libitum. Man laver aldrig to råkoster, der er ens - tværtimod, de bliver enormt forskellige afhængig af årstid, din tid og lyst, hvad du har i køleskabet, dine indkøb osv.


    Her er der benyttet majroe, gulerod, æble, vårsalat, radicchio, sort radise (sort ræddike), skorzonerrod, gulerod, rødbede samt hørfrøolie og saft af grapefrugt.

    Du kan bruge din råkost som tilbehør til en masse retter. Vi spiser det nu oftest som hovedret og gerne med linser, kikærter eller lignende.


    Bønnespirer, agurk, kinaradise, blegselleri, gulerod, rucola, peberfrugt, radise, æble, valnød, porre, jordskok, grapesaft, hørfrøolie. Serveret med sorte Beluga-linser.

    Indkøb

    Den største udfordring ved at lave en god råkost er indkøbene. Danmark er et u-land, hvad angår grøntsager. Helt almindelige urter som endivie og glaskål skal man ofte lede længe efter. Så det gælder om at finde nogle steder, du vender tilbage til, hvor der er gode urter at hente.

    Bønnespirer er fx fantastiske til råkosten - dem køber du i din lokale thai-shop. Vi giver 15 kr. for en kæmpe pose. Spørg fx hvilke dag, de får friske hjem, og planlæg dine indkøb.

    Ellers må man jo fremhæve de "etniske" grønthandlere - typisk arabere og afghanere - der finder man mange af de urter, de danske supermarkeder ikke mener at kunne sælge.

    Når man er så heldig at i bo i vores hjørne af Udkantsdanmark, er det en fornøjelse at kunne handle i supermarkederne i Flensborg. Der findes et enormt udvalg af grøntsager, året rundt.


    Vårsalat (på tysk feldsalat eller på fransk mache) er små salatskud, der høstes i det tidlige forår.


    Julesalat kaldes den, men et bedre navn er Endivie. En skøn salat til råkost! Billig, frisk og fås overalt om vinteren i lande som Tyskland, Belgien og Frankrig. I Danmark er den desværre dyr og sjælden. Endivie er en meget sund grøntsag, da den fremmer tarmens indhold af de sunde lacto- og bifido-bakterier. Endivie virker dermed præbiotisk.


    Tilberedningen - værkstedsagtigt

    Der skal snittes en del, når du laver råkost. Prøv at eksperimentere med dine knive. Til noget, er det fint med en lille urtekniv - andet kræver en ordentlig krabat af en kniv. Nogle knive har glat skær, andre rillet og til noget, er det godt med en bøjelig klinge - så prøv dig frem. Vi er gerne to om projektet. Der bliver sat noget god musik på, og så er køkkenet i en halv times tid omdannet til et stort skrælle/rense/snitte-værksted.


    God værktøj holder - vi har haft den japanske grøntsagskniv i snart 30 år. Og kartoffelskrælleren fra Fiskars er uundværlig. Ingen af delene har været særlig dyre i anskaffelse

    Når først, du har vænnet dig til denne type arbejde er det faktisk ret sjovt. Det er et håndværk, som man lærer at mestre, og der går helt sport i at vende og dreje urterne, så de bliver snittet optimalt. Noget er bedst i meget små terner (som rødbeder), mens andet sagtens kan bære større terner (som glaskål) - det drejer sig om tyggeoplevelsen. Et andet hensyn er holdbarheden, så andet (som alm. hovedsalat) må ikke findeles. En god råkost kan holde tre dage i køleskab, hvis du snitter det rigtigt og giver den en god dressing.


    Glaskål snittes.




    Sort radise, eller vel egentlig sort ræddike, er en af vores favoritter.


  • Se alle vores opskrifter og beskrivelser af fødevarer


    Oversigt over grøntsager

    Der er virkelig frit slag, når det gælder om at finde urter til din råkost. Herunder ser du en lille oversigt med de ting, vi gerne bruger - afhængig af årstid, indkøbsmuligheder osv. Brug listen til inspiration.

    Rodfrugter

    Gulerod
    Rødbede
    Selleri
    Skorzonerrod (renses under koldt vand, ellers kistrer de)
    ---
    Persillerod
    Pastinak
    (mindre egnet)

    Rodfrugterne er ofte basis for en råkost. Snit i små eller mindre terner, så giver de både smag, farve og masser af næring.

    Radise-lignende urter

    Sortradise
    Kinaradise
    Alm. radise
    Majroe

    Disse urter hører også til i råkosten. De giver tyngde og smag, foruden at de bidrager med vigtige næringsstoffer.

    Salat-lignende urter

    Radicchio (rød, let bitter salat, pragtfuld)
    Rucola
    Endivie
    Vårsalat
    Romaine-salat
    Ramsløg (i foråret)
    Frisk koriander (bedst tilsat lige inden servering)
    ---
    Alm hovedsalat og spinat er mindre egnet.

    Salater skal ikke snittes for fint, hvis råkosten skal holde sig lækker 2-3 dage.

    Andet grønt

    Bønnespirer
    Glaskål (et must, men lidt svært at finde i danske supermarkeder)

    Agurk - super, giver lethed
    Blegselleri
    Porre

    Grønne ærter (frosne, overhældes først med kogende vand)

     

    Du finder sikkert på andet.

    Frugt

    Æble
    Pære
    Tørrede bær (tranebær, rosiner)

    Råkosten er ikke en frugtsalat, men snittede æbler pynter bestemt på smagen

    Dressing

    Hørfrøolie
    Olivenolie
    Hampeolie (evt.)
    --
    Hakkede valnøddekerner, mandler, græskarkerner
    --
    Grapesaft
    Æblesaft
    --
    Sennep
    Ingefær, revet
    God sirup (en lille smule)

    Dressingen er vigtig.
    Den laves af olie + sur saft.

    Brug en god olie - af den Omega3-holdige type, der ikke må opvarmes. Hørfrøolie er ultrasund og til at betale. Hampeolie er, fin men dyr. God olivenolie er altid godt.

    Nødder og kerner kan bidrage med ultrasundt fedt.

    Grapesaft er rigtig god.

     

     


    Råkost med en del frugt, serveres med sorte linser og spinat.


    Majroe, glaskål, sort radise - lægger bunden i din råkost.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2012-17 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •