ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

11.37 Tarmsystemet - et overraskende organ


Fordøjelsessystemet - i dynamisk udvikling og tilpasning til kosten

Som Giulia Enders så fint beskriver i bogen "Tarme med charme - alt om et undervurderet organ" (se nederst i artiklen), så har vi egentlig tre større kanaler, der løber gennem hele kroppen:

  • Blod-årer mv. med hjertet som hovedorgan
  • Nervesystemet med hjernen som hovedorgan
  • Tarmkanalen med tarmen som hovedorgan

    Af de tre er tarmkanalen langt den mindst populære, både i almindelig omtale og blandt læger. Tarmen er ikke en medicinsk kændis! I denne artikel kigger jeg mere indgående på den menneskelige fordøjelse. Gennemgangen er inspireret af Giulia Enders' glimrende bog samt af en række spændende artikler, der har været i medierne de senere år.


    Grøntsager - fx i en ret som Dhal - er rigtig sundt for tarmen.

    Hvis vi kigger på fordøjelsessystemet, så er det altså én lang kanal, som går fra mund til anus med en del stationer undervejs. Rent udviklingsmæssigt er lungerne faktisk udsprunget af tarmkanalen, men det falder uden for emnet her.

    Tarmene er utroligt vigtige for meget andet end fordøjelsen. De er blandt andet tæt koblede til hjernen (man mener, at mange af vores humørsvingninger har sammenhæng med det bakterielle miljø i tarmene), og tarmene står for 2/3 af vores immunforsvar (der produceres 20 forskellige hormoner i tarmene).

    Det helt centrale for vores sundhed er kroppens mikroflora - mikrobiomet - et antal enorme og komplekse økosystemer af bakterier, der beboer hver eneste fold og hjørne af os - indvendigt som udvendigt. Og her er tarmen med dens gigantiske bakteriologiske økosystem meget vigtig.

    Et stort og komplekst genbrugssystem

    Tarmsystemet kan ses som et langt "genbrugsanlæg", der nedbryder og optager føden i basiskomponenter som kulhydrater, proteiner og fedt mv.

    Genbrugsanlægget består af følgende stationer:

    Mundhulen, hvor maden findeles ved tygning, og hvor spytsekretionen forbereder nedbrydelsen med enzymer (som det fedtnedbrydende lipase).

    De to centrale spytkilder sidder under tungen bag fortænderne. Der produceres spyt i dagstimerne, op mod en liter spyt om dagen. Spyt er egentlig filtreret blod, der er renset i spytkilderne. Blodets hormoner og immunforsvarets antistoffer findes derfor også i spyttet. Ellers indeholder spyttet muciner, et slimet sekret, der kan indfange bakterier, der efterfølgende dræbes af spyttets antibakterielle stoffer.

    Svælget I halsen (ved tungeroden, omkring mandlerne) findes et stort område (den "waldeyerske svælgring"), der består af immunvæv og indgår i lymfesystemet. Her "smages" på kosten, og der dannes antistoffer mod fremmedstoffer i nødvendigt omfang.

    Mavesækken, der sidder højere oppe, end vi tror (oppe under venstre bryst). Her findeles maden yderligere af de peristaltiske bevægelser, og nedbrydningen af proteiner starter med enzymet pepsin, der findes i mavesaften.

    Bakterier dræbes med saltsyre, og føden findeles ved at blive kastet fra side til side. Faktisk bliver de fleste fødevarer sønderdelt til små bidder på bare 0,2 mm under mavens behandling.

    Maven rummer blot 5 cl, når den er tom. Fyldt kan den spules op til at rumme 1,5 liter.

    Tolvfingertarmen, hvor der tilsættes yderligere enzymer og andre stoffer som galdesyre fra leveren, lipase fra bugspytkirtlen og galdesalte fra galdeblæren (lipase og galde nedbryder/emulgerer fedtstofferne).

    Tyndtarmen, der er 4-8 m lang. Den ligger løst sammenrullet midt i maven. Øverst i tarmen er en dysse (papilen), der sprøjter fordøjelsessafter ud over fødevarerne. Safterne består af enzymer og fedtnedbrydere (ligesom i vaskepulver); de produceres i leveren og bugspytkirtlen, så snart vi begynder at spise og føres så frem til tyndtamren.

    Så sker den endelige nedbrydning af føden, der omdannes til lavmolekylære stoffer, der let optages i blodet. Alt levende består af tre typer stoffer: Sukkermolekyler, aminosyrer og fedtforbindelser, og det er tyndtarmens opgave at sønderdele føden til disse grundsubstanser.

    Sukkerstofferne optages derefter som monosaccharider, proteinerne som aminosyrer og fedtet som frie fedtsyrer og monoglycerider. Sukker og proteiner sendes via blodet til leveren, mens fedtstofferne sendes via lymfesystemet (der løber små tynde lymfeårer parallelt med alle blodårerne) til et stort lymfekar kaldet "mælkebrystgangen", hvorfra det sendes op i hjeretet sendes direkte ud i blodet. Fedtet ryger altså direkte i blodet - uden om leveren.

    Tyndtarmens absorberende overflade måler hele 200 m2! Tyndtarmen har store folder. Hvis man rullede den ud og kunne glatte alle dens folder ud, ville den blive 7 km lang. Den er dækket af tre lag glat muskulatur, der styres helt autonomt, som findeler næringsstofferne og maser resterne videre.

    Tyndtarmen er dækket af millioner af mikroskobiske "totter", der kan optage de forskellige stoffer. Stofferne sendes over til leveren, som tester dem for giftige og skadelige komponenter, der sis fra. Derefter sendes næringen via blodet ud i kroppens øvrige celler. Fordøjelsen er dermed meget blod-intensiv - der cirkulerer rigtig meget blod gennem tyndtarmen, når vi har spist.

    Tyktarmen er næste station. 1½ m lang og noget mere grov end tyndtarmen. Her findes tarmbakterierne, der formenterer restprodukterne og nedbryder visse komplekse kulhydrater, inden det sidste vand og salte optages ( bl.a. optages galdesalte, så de kan genbruges).

    Transporten gennem tyktarmen kan vare op til tre dage svarende til de tre afdelinger af tyktarmen: Den opadgående, den vandrette og den nedadgående). Men passagen kan gå også gå meget hurtigere - alt afhængigt af, hvad man spiser, og om man har en "hurtig" eller en "langsom" tarm.

    Tarmbakterierne kaldes de coliforme bakterier. Antallet af dem i menneskets tarm er ca. 10 gange så stort som antallet af menneskets celler! Bakterierne vrider de sidste næringsstoffer ud af maden og producerer livsnødvendige vitaminer.

    Tyktarmen arbejder langsomt, den bruger op til 16 timer på at færdiggøre et måltid - samtidig med at nye måltider kan være på vej gennem mave og tyndtarm. Her hentes de sidste stoffer (som calcium) ud af føden, samtidig med at vigtige vitaminer (K, B1, B2 og B12) dannes af bakterierne og sendes videre til leveren.

    Tyktarmen sætter sig i bevægelse tre-fire gange dagligt, hvorved næringsgrøden skubbes videre gennem systemet. Så spiser man godt og groft, er 3-4 daglige toiletbesøg helt normale.

    En lille pudsighed: Tyktarmen sender alle de udvundne stoffer videre til leveren, hvor de kan filtreres og afgiftes. Det gælder hele tarmen - på nær de sidste par cm. Derfor virker stikpiller så effektivt - smertestillende medicin går direkte i blodet, når de indføres i endetarmen. Så der skal meget mindre doser til.

    Blindtarmen er et lille vedhæng, et ormelignende rør på mellem cirka fire og otte cm, der stikker frem fra begyndelsen af tyktarmen, og som består af immunvæv. Traditionelt er blindtarmen betragtet som noget, der er blevet tilovers under udviklingen af mennesket, og som dermed bare kan bortopereres. Men nyere forskning viser, at blindtarmen fungerer som et reservelager af bakterier, der er afgørende for en sund fordøjelse. I praksis kan de genstarte fordøjelsessystemet og rense maven efter infektioner i tarmmiljøet (efter almindelig diarré og sygdomme som dysenteri og kolera).

    Endetarmen (rectum) er sidste station. Et lille rør, der afsluttes med to geniale åbne/lukkemekanismer, som tilsammen "så diskret og hygiejnisk som muligt arbejder på at bortskaffe kroppens affald".

    Den ydre lukkemuskel styres bevidst, den har vi altså kontrol over. Den inderste styres af det parasympatiske nervesystem, så den har vi ikke kontrol over. Alligevel samarbejder de to lukkemuskler ofte ganske perfekt - selvom de altså styres af hvert sit nervesystem. I mellem dem er et lille rum med en masse sensorceller, som hjælper med at registrere, hvad det er, der vil ud.


  • Se alle vores opskrifter og beskrivelser af fødevarer


    Tarmens længde

    Bemærk i øvrigt, at tarmens længde varierer hos forskellige folkeslag. Jo længere tarmen er, jo flere bakterier kan der være i den og jo lettere optages plantekosten.

    I det hele taget har menneskeheden gennem historien vist sig at være utroligt tilpasningsdygtigt til al mulig kost. Tænk fx på tibetanerne, der udviklet en meget avanceret kultur under utroligt barske omstændigheder (hovedstaden Lhasa ligger i 3600 m højde). Tibetanerne levede tidligere i store dele af året af byg, yak-smør og the. Der er næppe fuld dækning af aminosyrer, vitaminer og mineraler i den kost, men det fungerede.

    En vigtig pointe er netop, at vores tarmsystem ikke er en fastdefineret størrelse. Det er dynamisk - det tilpasser sig den kost, vi lever af. Hvis du fx ikke er vant til at spise soya-produkter som tofu og miso, vil maven i starten ikke optage særlig meget af proteinindholdet. Men bliver det en fast del af kosten, som det er tilfældet i Japan, så kan mave/tarm-systemet over tid tilpasse sig, så du får mere og mere ud af denne fødevare. Soya er komplet som proteinkilde, da vi får alle 20 aminosyrer fra disse bønner. Desværre er der en række bivirkninger ved soya, så du skal ikke spise for meget af det!

    Og når nu mave/tarmsystemet er så fleksibelt, at det kan tilpasse sig mange forskellige typer kost - hvorfor så ikke vælge plantekosten, der samtidig er sund og miljømæssigt bæredygtig?


    Tarmens bakterier

    Bakterier - dem er der mange af - ca. 100.000 milliarder i tarmen, regner man med. Ca. 2 kg vejer de, og i ét gram afføring er der flere bakterier, end der er mennesker på jorden! De fremstiller enzymer til nedbrydning af fødeemnerne, spalter kulhydrater, danner vitaminer, træner immunforsvaret, påvirker stofskiftet, nedbryder gifte og medicin, forsyner tarmen med energi og fremstiller forskellige typer stoffer som gasser, syrer, fedt.

    Vigtig for hele vores organismes funktion

    Ny forskning viser, at tarmbakterierne indgår i et dynamisk samspil med både vore biologiske ur (circadian-rytmen) og de metaboliske processer (kroppens forbrænding af næringsstoffer). Bakteriefloraen er fx anderledes sammensat om morgenen end om aftenen. Man mener, at bakteriefloraens døgnvariationer kan være styrende for det biologiske ur i kroppens øvrige celler. Man ved også, at hyppige flyrejser med følgevirkning af jet-lag påvirker tarmens mikrobiologi negativt.

    Forsøg med mus, der fodres med meget fedtholdig kost, viser, at tarmens mikroflora påvirkes af fedtet, så dens sammensætning ikke ændres på samme måde i løbet af natten. Denne forandring af den biologiske rytme påvirkede dyrenes stofskifte negativt, så de udviklede overvægt og diabetes.

    Bakterierne skaber næring

    Langt de fleste bakterier befinder sig i tyktarmens slimhinde og dermed i den del af tarmen, hvor føden stort set er fordøjet. Alligevel kan tyktarmens bakterier danne nye næringsstoffer. Man regner med, at 10% af vores ernæring kommer direkte fra tarmens bakterier. De 90% stammer fra maden, mens tarmen selv leverer de sidste 10%. Nogle bakterier danner fx fedtstoffer ud af ufordøjede kulhydratrester.

    Bakterierne udgør en kæmpe biologisk fabrik i mikroformat, og mennesket kan hermed anskues som et komplet økosystem. Alligevel ved man ikke meget om hele denne flora; der er mere end 1000 forskellige arter af bakterier i tarmen.

    Man regner dog med, at mange af de forskelligheder, der er os mennesker i mellem, skyldes forskelle i tarmfloraen (eller -biomet, der vist er det rigtige navn). Det er et bredt udvalg af forskelle som eksempelvis vores evne til at udnytte soya som fødemiddel og vores evne til at håndtere stress - begge egenskaber er knyttet til dele af tarmfloraen, som altså kan være mere udtalt hos nogle personer end hos andre.

    Bakterier udnyttes også uden for tarmen. Fx er youghurt nærmest halvfordøjet mælk. Mælken er tilsat udvalgte bakterier, der for-fordøjer mælken for os. Youghurt er altså lettere fordøjeligt end mælk.

    Surkål er mælkesyregæret hvidkål - og en glimrende spise. Her udvikler bakterierne næringsstoffer, som ikke findes i den rå hvidkål. Surkål er altså sundere end hvidkål.

    Andre anvendelser af bakterier i fødevarer er selvfølge osteproduktion samt til brygning af øl og vin. Og her er det interessant, at vinens kvalitet bedømmes på dens eftersmag. Denne eftersmag opstår ved, at mundhulens bakterier reagerer på vinens indhold og danner nye stoffer, som vi efterfølgende smager på!

    En sund tarm

    Man holder tarmen "ren" ved at sørge for at have en ordentlig tarmflora - med indhold af de gode bakterier. Det kan man fremme med probiotiske midler. Det er "sunde bakterier" man indtager - fx mælkesyrebakterier i yoghurt eller andre gærede produkter som brød bagt med surdej, surkål, soyasovs, miso, kimchi og meget andet - de findes i alle kulturer. Produkterne skal bare ikke pasteuriseres efter fremstillingen, og det sker ofte under den industrielle behandling.

    Bakterierne i disse fødevarer bliver godt nok i stort tal nedbrudt under fordøjelsen. Men en lille del af dem når frem til tyktarmen, og her bliver de vel modtaget. De er blandt andet gode til at "pleje" tarmtotterne - de små "buske", som tarmvæggen består af.

    De gode bakterier beskytter også tarmen mod de "dårlige" bakterier (ligesom de beskytter kålen mod forrådnelse). Endelig har de stor betydning for vores immunforsvar, da de er med til at optræne forsvaret. Derfor er probiotiske midler gode for folk, der fx let bliver forkølede.

    En anden mulighed er at spise præbiotiske fødevarer. Det er fx grøntsager som endivie (julesalat), porrer, asparges, løg, hvidløg, artiskokker og skorzonerrod, der indeholder fibre, de probiotiske bakterier elsker. Disse grøntsager booster altså i tarmens egenproduktion af de sunde bakterier (de skal bare være der i forvejen). Samme virkning skulle kolde kulhydrater fra kartoffel og ris have (sushi og kartoffelsalat).

    Når vi er ved det biotiske - så er ordet bios græsk for 'liv'. Det indgår i probiotisk ('for liv'), præbiotisk ('før liv') antibiotisk ('mod liv'). Antibiotika bruges til at slå bakterierne ihjel.

    Fibre er vigtige for fordøjelsen - det bliver hele tiden belært om. Men hvorfor? Jo, fibrene udnyttes af bakterierne, de stortrives med at omsætte dem, så der skal være tilstrækkeligt af dem. Kosten skal indeholde så mange fibre, at de rækker til hele tyktarmens længde. Er der ikke nok, vil bakterierne i stedet kaste sig over andet såsom ufordøjede proteinrester, og det danner sundhedsskadelige stoffer. Så du skal have mindst 30 gram fiber om dagen - af hensyn til tarmens bakterier og dermed af hensyn til dit helbred og ikke mindst dit immunforsvar.

  • Læs også om faste - naturlig helbredelse via normalisering af tarmfloraen


    Overdreven renlighed

    Vi har i Danmark en total overdreven angst for bakterier, som faktisk virker kontraproduktiv. 95% af alle bakterier er gavnlige, og det er normalt, at der er bakterier i vores hjem og på vores kroppe. Det er sygeligt at skulle vaske og desinficere alt og alle! (Medmindre der har været specielle sygdomstilstande).

    Kloakering er en rigtig god ting, og det kan pencillin også være.Men jo mere sterile vores hjem og daglige miljø bliver, jo flere autoimmune sygdomme (som allergier) udvikler vi - det er videnskabeligt bevist.

    Det er især de sidste 30 år, rengøringsvanviddet har taget overhånd. I samme periode er antallet af personer med allergier tredoblet.

    Vi har luget helt overdrevet ud i de mikrobiologiske økosystemer, så vi i dag mangler vigtige bakterier og dermed også de funktioner, disse bakterier har. Da man undersøgte sydamerikanske yanomami-indianeres afføring, var der 40% flere arter bakterier end hos en gennemsnitsamerikaner. Disse indianere har levet helt uden kontakt til den moderne verden, så deres mikrobiom var meget interessant. Og 40% flere arter bakterier - det er altså mange. Vigtigt var også fordeling mellem de to største bakteriearter, Prevotella og Bacteroides, der var helt anderledes end hos det moderne menneske.

    Rengøring handler om at minimere antallet af bakterier - ikke at fjerne dem. Vores immunforsvar lærer jo hele tiden af vores omgivelser og de bakterier, vi støder på. Så det er sundt at blive udsat for en lille smule salmonella-bakterier - det træner simpelthen immunforsvaret.

    Man ved eksempelvis, at en del tilfælde af diabetes 1 og sklerose skyldes manglende udvikling og stimulering af immunforsvaret (og det er baktierierne som står for det). Immunforsvaret bliver på den måde fejlprogrammeret og begynder at reagere på personen selv i stedet for på udefra kommende angreb.

    Ved opvasken fortynder vi simpelthen bestik og tallerkeners indhold af bakterier ved at bruge en masse vand. Det er super, og lige hvad der er brug for. Du skal bare ikke tørre tingene af med en fugtig svamp eller klud - der bakterierne have formeret sig.



    Tarme med charme
    - alt om et undervurderet organ
    af Giulia Enders

    "Tarme med charme" er en utrolig velskrevet, underholdende, let læst og godt oversat bog, som varmt kan anbefales. Det er virkelig god populærvidenskabelig formidling.

    I Tyskland er bogen blevet en bestseller med mere end 500.000 solgte eksemplar. I Danmark vil det svare til et oplag på godt 30.000 - og det har den fortjent!

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2011-18 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •