ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

11.36 Kostomlægning og god fordøjelse

  • Hør artiklen, hvis du ikke gider læse den (12:49).

    Vi fungerer godt som vegetarer

    Det siges gerne, at mennesket er altædende (på engelsk: omnivore). Mere interessant er det nok at sige, at menneskets fordøjelsessystem er ekstremt tilpasningsdygtigt - ellers havde vi ikke kunnet bosætte os overalt på jorden.

    Rent historisk set har mennesket aldrig (før nyere tid) spist særlig meget kød. Vores mave-tarmsystem er bestemt ikke indrettet som hos kødædere. Ser vi på vores udvikling som pattedyr gennem de sidste 30 millioner år, så har fordøjelsessystemet hos vores "forfædre" været beregnet til vegetarkost (med insekter som "kød"). Alle mennesker lever godt af frugter, nødder og grøntsager - vi fungerer godt som vegetarer, det er vi simpelthen kodet til, rent biologisk.
    Når nu mave/tarmsystemet er så tilpasningsdygtigt, hvorfor så ikke vælge plantekosten, der på én gang både er sund og miljømæssigt bæredygtig?


    Her dampes porre, blegselleri, løg og brocollibuketter

    Ydermere viser forskningen igen og igen, at en fedtfattig plantebaseret kost (frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter) og kun få hurtige kulhydrater (raffinerede kulhydrater som sukker og hvidt brød), sammen med andre ændringer i livsstilen giver omfattende forbedringer i sundhed. Kroppens evne til at bekæmpe tidlig aldring, kræft, hjertesygdom og andre kroniske sygdomme øges markant. Se også de foregående artikler om emnet her på siden.


    Timian og andre krydderurter som dild og persille indeholder et stort antal vigtige stoffer, som stimulerer maven og fordøjelsen. Industrien kan syntetisere og raffinerer råvarer for at opnå en passende smag og holdbarhed, men det kan aldrig blive bare tilnærmelsesvis så godt som de ægte, rene og uforarbejdede råvarer.

    Danskernes uvilje mod grøntsager

    Det er underligt, at vi danskere er så lukkede og hæmmede, når det gælder brug af grøntsager. Vi rejser gerne jorden rundt og begejstres i de varme lande, men herhjemme står den på medister, burgere, pizza'er, anden industrimad og skod-ost fra Arla. Jeg stod fx ved juletid i Brugsens grøntsagsafdeling, hvor en (set med mine fordomsfulde øjne) rigtig jysk husmor stod med en blegselleri i hånden og et måbende ansigt: "Hvad skal jeg dog stille op med resten", sagde hun. Hun havde sikkert læst en opskrift på waldorfsalat i et ugeblad. Men tænk, hun var helt fremmed over for en sådan ganske almindelig grøn urt.

    Selvfølgelig er vegetarmad en smule besværlig - man er nødt til at lære om grøntsagerne, deres opbevaring, temperaturer, indkøb i rette mængder, årstidens udvalg. Men gevinsten er enorm - mange vil få et langt bedre helbred på plantekost! Og det gælder ikke mindst, når du er 50 år og opefter. Der begynder skadevirkningerne af alle tilsætningsstofferne og af kød-, mælke- og alkoholforbruget for alvor at sætte ind. Se at få lagt din kost om i tide, så undgår du alle de livsstilsbetingede sygdomme, så mange døjer med, og medicinalindustrien lever stort på.


    Her er kartofler kogt og most med hvidløg, brocollibuketter og urtebouillon.


  • Se alle vores opskrifter og beskrivelser af fødevarer


    Gradvis omlægning

    Det bedste er at lave en gradvis overgang, så dit fordøjelsessystem gradvist tilvænnes plantekosten. Alle kan omlægge spisevanerne - men det kræver en vis vilje og noget indsigt i råvarerne og deres tilberedning. Og så kræver et godt helbred i det hele taget planlægning og struktur.

    Du kan ikke bare lade tilfældighederne råde for, hvad du spiser. Det går måske fint, når du er 20'erne og 30'erne - men så går det altså altså heller ikke meget længere. Du er nødt til at bruge hovedet, hvis du vil bevare et godt helbred!

    Granatæbler


    Melon og granatæble - et himmelsk morgenmåltid. Der er ofte tyrkiske granatæbler på markedet. Brug dem - de er fremragende. Bank evt. granatæblet, så kernerne løsner sig (uden, at der går hul på skallen). Skær det over, mens du holder det over en skål, så du får saften med. Brug en ske eller fingrene til at vrikke kernerne ud.

    Granatæble er fyldt med vitaminer og sunde stoffer, og det er en forfriskende spise uden lige - som at få et indre brudebad.

    Granatæblets kerner indeholder ikke mange kalorier, men er til gengæld rige på fibre og det er jo altid sundt og godt for immunforsvaret at få fibre. De indeholder også vitaminer, mineraler og vigtige sporstoffer. Det er jern, calcium, magnesium og zink samt C- og K-vitaminer.

    Kernerne er især rige på fytokemikalier, der er gavnlige stoffer, som findes i små mængder i plantekost. Den gruppe af fytokemikalier, som vi finder i granatæblekerner, kaldes polyfenoler. Det er polyphenoler som tanniner, quercetin og anthocyaniner - der alle kan modvirke både hjertesygdomme og cancer. Polyphenoler er kraftige antioxidanter, som giver sund cellebiologi - de beskytter simpelthen de enkelte celler, sikrer deres overlevelse, og hæmmer celledød, kræft og tumorvækst, ifølge en artikel publiceret i "The American Journal of Clinical Nutrition" i januar 2005. Anthocyaniner har anti-inflammatoriske, antivirale og antimikrobielle egenskaber.

    Granatæblekernerne kan spises, som de er. De kan fryses ned og gemmes til senere brug. Kernerne kan også bruges sammen med olivenolie og lidt krydderværk til en dressing . Et granatæble indeholder i gennemsnit 600 saftige kerner - så brug dem!

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2012-17 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •