ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

11.30 Enkel mad, sundhed via kosten

Et godt helbred har rigtig meget med kosten at gøre. Rigtig meget!

Forskningen kan give mange pudsige resultater. Fx ved man, at folk, der har haft hudkræft, lever længere end andre. Det skyldes, at de lever meget sundere. Altså, vi burde alle leve, som havde vi haft hudkræft - leve sundt.

Det gælder om at få føde, der tilfører kroppen livsenergi, og det gør de naturlige, uforarbejdede fødevarer. Og så gælder det om at vælge en kost, der slider mindst muligt på kroppen under fordøjelsen. Det gør en enkel kost. Læs videre ...

Kun frugt inden 12.00

Et af de allerbedste råd er kun at spise frugt om morgenen.

Der er en eller anden underlig sundhedsmyte om, at man skal have et solidt morgenmåltid. Det er det rene vrøvl, og det kan let afprøves. Nøjes med frugt frem til kl. 12 - det giver en helt anden energi og vitalitet, samtidig med at mave/tarm bliver renset godt ud. Masser af folk i Asien lever efter dette princip. Prøv det selv!


Få fødevarer ad gangen ...

Mit eget princip for god, sund og bæredygtig mad er enkelhed. I det daglige skal man holde sig til enkle retter. Og enkelhed betyder her få råvarer.

Kogte brede bønner, brocolli, vårsalat, smilende æg.


Fordelen ved kun at benytte to eller tre råvarer i et måltid er, at det gør fordøjelsen meget enklere. Kroppen reagerer simpelthen bedre på maden, og dt er noget, du selv kan afprøve. Det har formentlig noget at gøre med de enzymer, der skal til at nedbryde de enkelte fødevarer er meget forskellige. Hvis du fx kun spiser kartofler, så er det én type enzymer, der skal til fordøjelsen, og det gør processen enklere og mere effektiv.

Det modsatte er selvfølgelig en fem-retters menu, hvor maven både skal håndtere skaldyr, kartofler, bacon, brød, oksesteg, ost og is ... Det er lidt af en opgave, og ikke en speciel naturlig opgave for vores mave.

Så hvis du vil holde dig vital og med god energi, så skal du forenkle din mad og lade være med at blande alt muligt sammen i de enkelte måltider.

Vinteren/forårets køkken

Det kan sagtens lade sig gøre, at lave lækre basismåltider ud af få råvarer. Du skal selvfølgelig krydre det med masser af grønne grønne urter, hvidløg, chili eller hvad du nu kan lide og så bygge måltidet op omkring to eller evt. tre råvarer.

Her er eksempler fra vinteren/forårets køkken:

  • Spidskål + linser
  • Tofu + savoy/spidskål
  • Tofu + råkost (revet gulerod, æble, selleri mv.)
  • Rødbeder + sild
  • Linser + råkost
  • Grønne ærter + kartofler + røget ørred
  • Rødbeder + feta + rucola
  • Stegt tofu + savoykål med rosiner
  • Kartofler + linser + grøn salat
  • Rødbeder + linser
  • Kartoffelsuppe med løg og gule ærter (ærterne blendes)
  • Fisk + grønne ærter + fenikkel

    I tilsvarende kombinationer:

  • Grønne bønner (gerne de brede)
  • Kogte gulerødder/pastinak mv.
  • Kæmpemælkebøtte (løvetand)

    Sennep er et fremragende tilbehør til mange af disse enkle retter, som er bygget op over uforarbejdede råvarer - og hvor man derfor må indrette sig med årstidens grønt.

  • Kogte kartofler, surkål (fra dåse), linser og sennep. Surkål er, når den er lavet rigtigt (snittet kål + hvidvin), et fremragende tilbehør.


    Russisk salat, en herreret (mænd, 50+)

    Jeg ved ikke, om man længere kan få russisk salat. I min barndom, på Østerbro i 1960'erne, havde alle viktualieforretninger hjemmelavet russisk salat. Jeg synes, det var rigtig godt - en mager, men kraftig salat. Jeg fik det desværre kun ret sjældent - min mor brød sig ikke om det, og min far bare kræsen.

    Russisk salat består af rødbeder og sild. Og du kan lave en herlig herreret over dette tema. Den er sund, billig og enorm let.

    Kog nogle hele rødbeder 45 - 60 min. i saltet vand. Lad dem køle lidt af og smut dem så fri af skallen med fingrene under koldt vand (det er meget lettere end at pille/skrælle kartofler). Rødbeder er i det hele taget en voldsomt undervurderet spise, de er billige og til at få fat i hele vinteren. De er ultranemme at behandle og enormt sunde.

    Server fx 1½ kogt rødbede pr. mand. Server også 1½ marineret kryddersildefilet (de røde) pr. mand på tallerkenen, sammen en stor klat dijon-sennep. Det er noget, der rykker.

    Kogt rødbede, linser og sennep. Her med stegt bacon - men sild er meget bedre!


    De gode råvarer - mindre industrimad

    I gamle dage kunne man kun få mad - rigtig mad fremstillet af naturlige råvarer. Ok, man spiste også tidligere dårlig kost i Danmark med alt for meget salt. Men i dag er supermarkederne fyldt med alle mulige industrielle produkter, der ligner mad. Burgere, kager, chips og cola er junkfood. Og i det hele taget drejer det sig om at undgå forarbejdede produkter.

    Desværre er det industriens krav om effektivitet og økonomisk gevinst, som dominerer næsten al produktion i det danske landbrug og i fødevareindustrien. Det skal være nemt, hurtigt og billigt. Det har bare været dyrt for sundheden.

    Siden man i 1950'erne for alvor begyndte at bruge kunstgødning, er afgrødernes sundhedsværdi støt og roligt faldet. Nogle forskere tilskriver det jordkvaliteten, der er for nedadgående; andre mener, at man i moderne jordbrug først og fremmest fremavler sorter, der giver højt udbytte, og som egner sig til industriel forarbejdelse - på bekostning af smag og næringsværdi.


    Grøntsagsmad af rene råvarer

    Ydermere ser vi flere forarbejdede varer i forretningerne. Den maksimale næringsværdi findes som bekendt i den ubehandlede, friske råvare. Enhver forarbejdning kan kun fjerne næring. Det vil industrien så hellere end gerne kunne modvirke med tilsætningsstoffer, men det vil aldrig kunne give samme resultat.

    Hvis vi ser på variationen af fødevarer, så er der tale om en rystende udvikling. Det skulle man selvfølgelig ikke umiddelbart tro, hvis man studerer det store udvalg i supermarkederne. Alle de mange produkter dækker over det faktum, at antallet af biologiske arter, der indgår i vores kost er stærkt faldende.

    Rent økonomisk set er det meget mere gavnligt for industrien at udnytte et lille antal plantearter i et mylder af forskellige forarbejdninger.

    Vi spiser altså mere og mere af det samme. Som tidligere omtalt står bare fire arter (hvede, majs, ris og soja) for to tredjedele af menneskehedens kalorieindtag.


    Suppe - kan varieres uendeligt

  • Se alle vores opskrifter og beskrivelser af fødevarer

    80.000 typer grønt ...

    Historisk set har vi mennesket kunnet ernære os af mere 80.000 spiselige arter. Deraf er har ca. 3000 været almindeligt udbredt. Tænk dig, fra at have køkkener med op mod 3000 forskellige spiselige planter, har industrien nu i effektivitetens navn kogt det ned til de bare fire sorter hvede, majs, ris og soya, som kan dyrkes i enorme mængder med brug af alverdens kemikalier. Disse fire arter bruges til dyrenes foder, så al mælk og kød stammer fra dem, og de findes i et hav af produkter og færdigretter.

    Hvorfor har denne forsimpling betydning? Jo, mennesket er altædende (omnivore), og kræver måske 50 - 100 forskellige kemiske stoffer og elementer, for at bevare sundheden. Det er svært at forestille sig, at alle vores behov dækkes med en kost, der for hovedparten vedkommende består af industrielt fremstillede produkter lavet af majs, soyabønner, hvede og ris.

    Omelet med grønne ærter. Meget enkelt ...

    Et skift fra blade til frø

    En anden interessant udvikling er, at vi i dag er afhængige af plantefrø (som korn). Denne type afgrøde er særdeles effektiv til at omdanne solens lys til makronæringsstofferne (kulhydrater, fedt og proteiner). Produktionen af disse stoffer er meget lukrativ, når de kan afsættes som foderstoffer, som omdannes til animalske proteiner (kød, mælk og æg), der benyttes til alverdens typer forarbejdede fødevarer.

    Ydermere har korn den fordel (i modsætning til grøntsager), at det kan opbevares i lange perioder. På den måde fungerer hvede, majs, ris og soya som enhver anden industriel råvare, der kan handles på børserne verden rundt.

    Menneskets ernæring stiller andre krav, end børserne gør. Mange mener, at det store forbrug af korn truer vores sundhed. Kosten giver ikke de nødvendige mikronæringsstoffer. Vi har brug for en række enzymer, vitaminer, underlige fyto-kemiske stoffer, omega-3 fedt mv. - alt sammen noget, der findes i de grønne blade - men ikke i korn. Fedme-epidemierne og væksten i patienter med diabetes styrkes af dette skift fra grønt til korn.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2011-18 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •