ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

11.10 Kød, bæredygtighed og kulturelle normer

Din smag kan udvikles og ændres - den er ikke støbt i beton. Dine spisevaner kan ændre sig. Og det nytter altså ikke, at vi bare fortsætter med at æde kød i de mængder, vi har vænnet os til. Det er nedslidende både for den enkelte og for miljøet. Læs videre .

Mindre kød

Klostergrundlæggeren Benedict skrev omkring år 540, at "det er med ubehag, at vi skal opstille regler for, hvor meget andre skal drikke og spise". Men han endte alligevel med fjerne det røde kød (kød fra firbenede dyr, var beskrivelsen) fra klostrenes diæt - munkene skulle jo gerne holdes vågne, friske og arbejdsomme.

Går vi nogle århundreder længere tilbage i historien, så ved man nu, at de romerske gladiatorer var vegetarer! Det har moderne analyser af knoglefund bevist. Så selv store stærke mænd lever fint uden kød!

Det ernæringsmæssige problem med kød er blandt andet, at det kan være op til 14 dage om at passere gennem tarmene. I al den tid ligger kødet halvfordærvet og afgiver giftstoffer til blodet. Ryger der hver dag kød ned i store mængder - ja tænk selv, hvordan der kan se ud i tarmen.

Specielt dansk problem

Danmark har verdensrekord i at spise kød, og 18% af vores CO2-udledning stammer faktisk fra kødforbruget! Hver enkelt ko udleder 4 tons CO2 pr. år. Her er faktisk en let måde hjælpe miljøet - skær ned på kødet! Så i stedet for at pådutte os kviksølvfyldte, ustabile og hundedyre energisparepærer, der giver et elendigt lys, skulle myndighederne nok hellere arbejde på at få nedsat kødforbruget.

En nylig undersøgelse sammenlignede kogebøger i Danmark og Sverige. Det viste sig, at de danske madopskrifter indeholder ca. dobbelt så meget kød pr. person, som de svenske gør. Lever svenskerne dårligere af den grund? Næppe. Danskere er traditionelt både store mælkedrikkere og massivt kødædende. Ingen af delene er sundt - i hvert fald ikke generelt. Der er altså en tung kulturel arv, vi gerne skulle have gjort op med.


Grillpande med brocolli, hvidløg og squash.

Du kan sagtens leve uden rødt kød, eller begrænse det til ret små mængder. Det kræver lidt omlægning af både indkøb og madlavning. Lærer du at lave gode retter med fjerkræ og fisk, foruden linser, bønner og alle de forskellige grøntsager (bladgrønt, kartofler, gulerødder og broccoli), spændende krydringer og frugter - så kommer du overhovedet ikke til at savne kødet i det daglige. Tværtimod, kødet bliver til noget specielt, som man kan glæde sig til.

Og sikke en forskel for ens velbefindende, når maven slipper for alt det arbejde med det røde kød. Du føler dig meget bedre tilpas - blodet er tyndt og løber frit - sådan føles det i hvert fald, og man er "let" i kroppen.

Pandestegte selleriterner, fuldkornspasta, kogte mælkebøtter (de store italienske), oliven, tomat.

Miljøbelastning og bæredygtighed

Vi gør utroligt meget for miljøet i disse år. Hvis du vil nedsætte miljøbelastningen og arbejde for større bæredygtighed, så skal du egentlig bare spise de letfordøjelige og basale fødevarer, som passer til årstiden, der hvor du bor.

Der er en klar sammenhæng mellem fødevarer og deres miljøbelastning. Jo mere basal og enkel, føden er, jo lettere fordøjelig og jo mindre miljøbelastende er den. Se dette skema:

Fødevare

Miljøbelastning

Fordøjelighed

Planter/frugt

Ingen/lav

Optimal

Fisk

Lav

God

Kylling/fjerkræ

En del

Mellem

Hvede/ris/soya/majs

En del

Mellem

Svin/får/ged

Høj

Tung

Okse

Meget høj

Meget tung

Fordøjelse af protein

Jo mindre energi, vi selv skal tilføre maden, for at nedbryde den, jo længere lever vi. Derfor er de protein-intensive slankekure ikke særligt sunde - tværtom. Kød og æg er overkoncentrerede med næring. Det koster megen energi at nedbryde al den protein, og det belaster organerne (lever og nyrer).

Man kan ofte læse, at animalsk protein er meget mere nærende end planteprotein og at mennesket har brug for de rette proteiner i de rette mængder og kombinationer (og derfor skal have kød, mælk og æg). Det er korrekt, at de animalske proteiner er "komplette" og (indeholder alle de aminosyrer, vi har brug for), men det er irrelevant. For at udnytte aminosyrerne i det animalske protein, skal vi bruge en masse energi på at nedbryde kødet. Derefter kan vi udnytte aminosyrerne. Det er meget mere direkte og effektivt at få næringen fra let fordøjelig frugt og grønt.

Faktum er, at man sagtens kan leve på en enkel diæt fx kun af frugt og grønne blade, hvis kroppen bare er vænnet til det. Proteiner er vigtige for børn, der vokser meget. Det voksne menneske har et ret lille behov for protein - igen når det er vænnet til det.

For hvis man er sund, så er fordøjelsessystemet langt mere velfungerende. Og dermed kan man meget let optage vigtig næring fra frugt og bladgrønt. Her skal man skelne mellem:

  • De næringsstoffer, der findes i maden

  • De næringsstoffer, vi kan optage fra maden (og energiforbruget ved det)

    Der er forskel på de to. Læs meget mere om den menneskelige fordøjelse her.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2011-18 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •