ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

11.00 ERNÆRING

Vores valg af fødevarer har enorm betydning for helbredet. Så vil du have et liv, hvor du bevarer sundhed og vitalitet op i en høj alder - så kommer du formentlig ikke uden om en kostomlægning. Den gode nyhed er, at det slet ikke er problematisk.

Nyt: SE EN OVERSIGT MED:

  • Alle vores opskrifter og anvisninger til god, sund og delikat mad.

    GOD FORNØJELSE!

  • Den ideelle ernæring?

    Hvad er egentlig den rette kost og en sund kostpolitik? Det har jeg længe arbejdet med at blive klog på. Grundlæggende gælder det, at mennesket er altædende. Men, som Paulus så klogt konstaterer (om tilværelsen generelt): "Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt".

    Selv om mennesket er altædende, og kan leve og overleve af næsten hvad som helst, så er nogen fødevarer klart mere gavnlige end andre. Kigger vi til andre kulturer og tilbage i historien, så er det enormt forskelligt, hvordan man har spist. Nogle folk spiser masser af kød, andre intet. Der er også folk som eskimoer og tibetanere, der lever i miljøer, hvor de tilgængelige fødevarer er ekstremt ensidige. Men de overlever alligevel og kan sagtens have høj livskvalitet.

    Går vi til eksperterne, som der er mange af, så vil de hellere end gerne belære os og kloge sig på vores kost - ofte i modstrid med hinanden. Samtidig lever både medierne, fødevare- og sundhedsindustri højt på at opfinde nye produkter, løsninger og "kure".

    Det er også åbenbart, at vores spisevaner har afgørende betydning for miljøet omkring os. Vi ser en global nedslidning af jordens ressourcer, der bliver meget alvorlig for de kommende generationer, og hvor landbruget spiller en stor rolle.

    Sundt og godt på flere niveauer

    I det globaliserede 21.århundrede må en fornuftig kostplan derfor favne flere temaer:

  • Retterne skal være velsmagende - noget man har lyst til, og som passer til personerne.

  • Opskrifterne skal også være praktisk gennemførlige i det daglige, ligesom det skal være muligt at foretage indkøbene uden de store besværligheder.

  • Maden skal bygge på fødevarer, der giver energi og sundhed i stedet for at nedslide organismen.

  • Overvejende fødevarer, hvor produktionen giver mindst mulig økologisk nedslidning.

  • Køkkenkunsten må gerne blive til en kontinuerlig proces af personlig udvikling. Det drejer sig mere om kropslig, sanselig og ernæringsmæssig indlevelse, følsomhed og viden - end om opskrifter.

  • Stegt fisk, brocolli, råkost.

    Bæredygtighed i praksis!

    Mine egne erfaringer kan opsamles i, at en kost, der er enkel, sund og velsmagende, i høj grad er baseret på lokale, uforarbejdede varer. Samtidig er det er så fikst, at denne kost giver den mindst mulige miljøbelastning. For på en eller anden måde er der en direkte sammenhæng mellem kost og miljø; de let fordøjelige fødevarer er også dem, som belaster miljøet mindst.

    Meget forskning viser, at middelhavskøkkenet er noget af det sundeste. Det, som kendertegner Middelhavs-regionen, er (udover olivenolien, som alle fremhæver) den lette adgang til friske, uforarbejde råvarer. Der er et enormt udvalg af lokale grøntsager året rundt - foruden fisk og skaldyr. Derfor indgår der logisk meget mindre kød og langt færre mælkeprodukter end i de nordeuropæiske køkkener. Man spiser i øvrigt også mindre brød og færre kornprodukter.

    Sygelig ensrettelse

    Et vigtigt aspekt ved grøntsagerne er alle de mikrostoffer (vitaminer, enzymer mv.), de indeholder. Jeg fik et mindre chok, da jeg læste, at 2/3 af verdens fødevareforbrug stammer fra hvede, ris, soja og majs!

    Uanset, om du spiser grisekød, oksekød, kylling, fisk fra dambrug, ost eller brød og pasta - så stammer langt det meste af ernæringen fra disse fire afgrøder. Det er resultatet af den industrielle ensretning af fødevareproduktionen. Det er bestemt ikke sundt, hvis der ikke suppleres med stoffer fra en masse friske planter.

    Det er vigtigt, at vi spiser sundt, men ernæringsområdet skal ikke sygeliggøres. Derfor er det superpraktisk at holde sig til nogle enkle principper for øje. Principperne er lette at huske og kan tilpasses skiftende forhold. Kort beskrevet kunne plan se sådan ud:

  • Spis masser af planter (rodfrugter, grønt og frugt).

  • Spis overvejende ægte fødevarer (ikke-forarbejdede).

  • Drop kød, mælk, sukker og hvidt mel.

  • Spis mindre korn.

  • Spis våde fødevarer (hellere pasta end brød, hvis du absolut skal have korn).

  • Spis ikke for meget (tænk selv).

  • Tænk selv, vær kritisk over for alle eksperter - der er ofte enten en mode, en skjult dagsorden eller bare ureflekteret tankesæt bag anbefalingerne.
  • Det er enkle råd, der let kan tilpasses din situation - hvor meget tid, du har, årstiden, din adgang til råvarer, din økonomi og din familie og din smag.


    Mystik og suppe

    Meget af øvelsen går ud på at lære principperne at kende, at lære råvarerne (især grøntsagerne) og arbejdsmetoderne i køkkenet at kende. Det er ikke noget, du lærer på en weekend eller på et kursus - det er en tilgang, du selv skal forme og udvikle, som en del af din person. På den måde kan køkkenkunsten afspejle en personlig, spirituel, ja næsten tantrisk udvikling - det er at følge mystikerens vej.


    Grøntsagssuppen forberedes

    Vegeta. Et kroatisk bouillon-pulver, findes hos alle alle etniske købmænd. Lidt kemisk, nok ikke så sundt, men superpraktisk til grøntsagsretter. Ellers findes der mange gode urtebouilloner af mere organisk karakter.

    Grøntsagssuppe under tilberedning. De grønne flækærter er kogt for sig, blendes og kommes i en suppe af kartofler, selleri, gulerod, blegselleri i terner. Krydres fx med urtebouillon og sabsi.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2012-17 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •