ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

8.00 KROP, SPÆNDINGER OG FØLELSER

Når vi træner kroppen, påvirker det psyken. Sådan er det. Psykoanalytikeren C.G. Jung, som du kan læse mere om i denne artikel (åbner i nyt vindue), beskriver, at der er en tydelig sammenhæng mellem krop og psyke - men at denne sammenhæng ikke fungerer rent mekanisk og efter bestemte love. Samspillet er langt mere subtilt og overraskende, hvad enhver, der arbejder med krop og psyke, selv vil opleve. Dermed er det også sagt, at al kropstræning indeholder et potentiale for indre vækst, psykisk og åndelig udvikling.

Der er en oplagt sammenhæng mellem psykens følelser og liv i kroppen. Følelserne kan ses som bølgende, pulserende bevægelser i hud, muskulatur, led og bindevæv. Det er sundt og naturligt, men desværre er vi nordeuropæere meget ofte (man synes næsten altid) hæmmede i forhold til følelsesudtryk og -oplevelse.

Synes du om vores artikler? Så støt os med en "like" på Facebook. Så får du også meldinger om nye artikler:

Som lægen og kropsterapeuten Alexander Lowen tydeligt beskrev det, så er følelser noget, man mærker i kroppen. Kan man ikke sanse sin egen krop, så kan man heller ikke mærke sine følelser. Man kan godt tale om følelserne, men det kommer fra hovedet og er tanker - ikke følelser. Jeg er selv overbevist om, at meget misbrug netop trækker på denne mekanisme: Propper man sig dagligt helt overdrevet med mad og alkohol, som rigtig mange gør, så er kroppen konstant beskæftiget med at fordøje og nedbryde al den næring, så der slet ikke er plads til at føle noget som helst - en meget effektiv bedøvelse!

Denne problematik - "behovet for" et ambuteret og ufuldkomment følelsesliv - har været centrum for udviklingen af psykoanalysen og psykoterapien. Og grene af disse fag har taget forholdet mellem krop og psyke op.

Psykoanalysen

Da jeg var ung og meget optaget af psykologi og psykoanalyse, var der en fast vending: "Freud, Jung og Reich". Det var de tre store personer inden for psykoanalysen, som havde hver sin meget forskellige tilgang til mennesket og dets følelsesmæssige problemer. En kort beskrivelse.

Psykoanalysen blev sidst i 1800-tallet grundlagt af den jødisk-østrigske læge Sigmund Freud (1856 - 1939). Ham kan du læse mere om her (nyt vindue). Freud havde to meget fremmelige elever i først den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung (1875 - 1961) og senere den østrigske læge Wilhelm Reich.

Hvor Freud havde et meget nøgternt, ateistisk og måske lidt pessimistisk syn på menneskets problematiske psyke, var Jung meget religiøs/spirituel og vidtflagrende i sin spændende psykologi. Afsættet for tredjemanden, Wilhelm Reich, var det seksuelle i form af orgasmens funktion. Han var derfor meget kropsorienteret og beskrev indgående de kropslige hæmninger, der er en direkte følge af et hæmmet følelsesliv. Wilhelm Reich var i øvrigt også meget politisk - han var kommunist, og det gav ham en masse problemer i USA, hvilket du kan læse om i en af de følgende artikler.

De kroniske spændinger

Føler et barn vrede, udgår der en impuls fra sindet til musklerne - fx i arme, skuldre, nakke, kæbe. Meningen er, at nu skal der handles, også rent muskulært. Barnet demonstrerer sin afvisning rent fysisk.

Man er barnet oplært til (afrettet til) ikke at vise denne vrede, så standses impulsen, inden musklerne når at handle. Musklerne låses i en energimættet spænding. Spændingen kan efterfølgende udløses på forskellig måde - spark til en sten, snakken med sig selv osv. Så aftager muskelspændingen til det normale.

Kroppen er altså indrettet til at kunne spænde op, fx i vrede, og efterfølgende frigive spændingen og returnere til normaltilstanden.

Men udløses spændingen ikke (fx på grund af en familie, der ikke tåler vredesudbrud hos børn), og sker det igen og igen, så dannes der kroniske spændinger.

Musklerne låses permanent - det bliver et fast mønster, at vreden bremses i de samme muskelspændinger. Dette kaldte Wilhelm Reich for pansringer, kroniske blokeringer.

Fortrængte følelser

Når et sådant mønster er etableret, sker tilbageholdelsen af impulsen nu ubevidst - barnet opdager slet ikke, at det bliver vredt, mærker ikke længere vreden. Vreden er fortrængt. At noget er fortrængt, betyder det i praksis, at man har glemt det. Et barn, der har været misbrugt (og det kan sagtens være psykisk, det behøver ikke at være fysisk), vil i mange tilfælde fortrænge de følelser, der opstod ved overgrebene. Personen ved godt, "at der er noget galt". Han/hun føler sig anderledes og måske "udenfor". Men hvad, der er galt, vides ikke.

Pointen er, at kroppen godt ved, hvad der skete i barndommen. Følelserne, som var ubærlige, er fortrængt og oplejret i de kroniske muskelspændinger.

Når en muskel er blokeret, sker der ingen spontane bevægelser i den. Den er ikke modtagelig for følelsesmæssige impulser - den reagerer ikke. Man kan ikke mærke fornemmelser i muskelområdet.

Den blokerede muskel henstår i en permanent tilstand af sammentrækning og "pansring" som Wilhelm Reich altså kaldte det.

Senere i livet fører disse pansringer ofte til smertetilstande. Der går også energi til at opretholde dem, så personens generelle energiniveau er nedsat. Når muskler er blokerede, påvirker det åndedrættet. For den fulde, totale ånding omfatter hele kroppen. Den ruller gennem alle musklerne som en stor bølge. Så når enkelte muskelområder er blokerede, giver det også en dårligere åndedrætsfunktion, og dermed nedsat energioptagelse.

For at kunne fortrænge de stærke følelser, "fryser" muskulaturen altså til i kroniske spændinger, som fjerner enhver følelse og kropsfornemmelse fra de pågældende områder. På det psykiske plan er resultatet fastlåste, hæmmede og ufleksible personlighedsstrukturer, som bærer rundt på en masse psykiske "lig i lasten".

De kropslige spændinger hindrer den energiopladning, som er en normal følge af en følelsesmæssig påvirkning. Et afspændt bækken kan fx rumme langt større seksuel opladning end et spændt og låst bækken kan.

Kropsorienteret psykoterapi som bioenergetics prøver at bearbejde disse kropslige spændinger med bestemte krops- og åndedrætsøvelser.

Lider man af massive muskelspændinger, så vil der formentligt være "psykisk stof" gemt under spændingerne. Der vil være fortrængte barndomsoplevelser - måske husker man stort set intet fra sin barndom, det forekommer. Derfor vil arbejdet med kropsligt og mental afspænding (gennem meditation og mindfulness) skulle følges en større selverkendelse og antageligvis omprogrammering af ens liv. Det er et projekt, som tager tager år, men somer utrlogt spændende og givende.

Ønsker du at få god energi og vitalitet, så kan du med fordel prøve at arbejde med dine kroniske spændinger - for dem har du med garanti nogle stykker af. Og det er en hel anden form for arbejde end fx traditionel styrketræning. For at kunne opløse spændingerne skal du arbejde med opmærksomhed, arbejde langsomt, fordybe dig i små bevægelser og fokusere rigtig meget på åndedrættet. Og så skal du have tålmodighed; spændinger, som er opbygget og vedligeholdt gennem årtier, forsvinder ikke på et par måneder. Og den nære kobling mellem kroppens liv og følelseslivet gør, at et sådant kropsterapeutisk forløb kan få store konsekvenser for ens hverdag og relationer, det skal man være forberedt på.

Wilhelm Reich lagde grunden for en masse af de stærkeste psykoterapeutiske teknikker man finder inden for gestaltterapi, primalterapi, den indisk/amerikanske Rajneesh/Osho-bevægelse samt Alexander Lowens bioenergetik.

  • Læs videre om Wilhelm Reich her
  • Læs også om personlig udvikling via selverkendelse i denne artikel (eksternt link)

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2012-17 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •