ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

8.00 KROP, SPÆNDINGER OG FØLELSER

Når vi træner kroppen, påvirker det psyken. Sådan er det.

Psykoanalytikeren C.G. Jung, som du kan læse mere om i denne artikel (åbner i nyt vindue), beskriver, at der er en tydelig sammenhæng mellem krop og psyke - men at denne sammenhæng ikke fungerer rent mekanisk og efter bestemte love.

Samspillet er mere subtilt og overraskende, hvad man selv vil opleve ved at arbejde med krop og psyke. Dermed er det også sagt, at kropstræning indeholder et potentiale for indre vækst, psykisk og åndelig udvikling. Men styrketræning indeholder også et potentiale for forhærdelse, så alle spændinger, hæmninger og blokeringer bliver yderligere cementeret.


Der er sammenhæng mellem psykens følelser og kroppen som helhed. Kraftige følelser kan opleves som bølgende, pulserende bevægelser, der flyder henover huden og nedenunder gennem muskulaturen, leddene, bindevævet og sågar organerne. Det er sundt og naturligt.

Vi nordeuropæere (germanere) er dog lidt hæmmede i forhold til de mere spontane følelsesudtryk og -oplevelser. Spørgsmålet er, om det er noget man kan/bør prøve at ændre; alle folkeslag lader til være lidt forskelligt skruet sammen, hvad angår krop/psyke, følelsesreaktioner og sågar spiritualitet.

Man skulle kunne mærke/sanse

Lægen og kropsterapeuten Alexander Lowen beskrev følelser som noget, man mærker i kroppen. Kan man ikke sanse sin egen krop, så kan man heller ikke mærke sine følelser.

Mange taler om følelserne, men det kommer ofte fra hovedet og er tanker - og det er ikke følelser.

Misbrug kan trække på denne mekanisme: Propper man sig dagligt helt overdrevet med mad og alkohol, så er kroppen konstant beskæftiget med at fordøje og nedbryde al den (overflødige) næring.

På den måde bliver der slet ikke overskud eller plads til at føle noget som helst. Grådighed og overforbrug er effektive som bedøvelse.

Denne problematik, vores tilvænning til et ofte lettere ambuteret og ufuldkomment følelsesliv - har været centrum for udviklingen af psykoanalysen og psykoterapien. Og grene af disse fag har taget forholdet mellem krop og psyke op.

Psykoanalysen

I 1970'erne var mange unge optaget af psykologi og psykoanalyse, og der var en fast vending: "Freud, Jung og Reich".

Freud, Jung og Reich var tre store pionerer, som havde hver sin meget forskellige tilgang til mennesket og dets følelsesmæssige problemer. En kort beskrivelse følger.

Psykoanalysen blev sidst i 1800-tallet grundlagt af den jødisk-østrigske læge Sigmund Freud (1856 - 1939). Ham kan du læse mere om her (nyt vindue). Freud havde to meget fremmelige elever i først den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung (1875 - 1961) og senere den østrigske læge Wilhelm Reich (1897-1957).

Freud havde et meget nøgternt, nok nærmest ateistisk og i hvert fald lidt pessimistisk syn på menneskets problematiske psyke, mens Jung var meget religiøs/spirituel og vidtflagrende i sin psykologi.

Afsættet for tredjemanden, Wilhelm Reich, var det seksuelle i form af orgasmens funktion. Han var meget kropsorienteret og beskrev indgående de kropslige hæmninger, der er en direkte følge af et hæmmet følelsesliv. Wilhelm Reich var i øvrigt også politisk - han var kommunist, og det gav ham en masse problemer i USA, hvilket du kan læse om i en af de følgende artikler.

De kroniske spændinger

Føler et barn vrede, udgår der en impuls fra sindet til musklerne - fx i arme, skuldre, hals, nakke, kæbe. Meningen er, at nu skal der handles, også rent muskulært. Barnet demonstrerer sin afvisning rent fysisk.

Man er barnet oplært til (afrettet til) ikke at vise denne vrede, så standses impulsen, inden musklerne når at handle. Musklerne låses i en energimættet spænding. Spændingen kan efterfølgende udløses på forskellig måde - spark til en sten, snakken med sig selv osv. Så aftager muskelspændingen til det normale.

Kroppen er altså indrettet til at kunne spænde op, fx i vrede, og efterfølgende frigive spændingen og returnere til normaltilstanden.

Men udløses spændingen ikke (fx på grund af en familie, der ikke tåler vredesudbrud hos børn), og sker det igen og igen, så dannes kroniske spændinger.

Musklerne låses permanent - det bliver et fast mønster, at vreden bremses i de samme muskelspændinger. Dette kaldte Wilhelm Reich for en pansring, som altså er en kronisk blokering.

Fortrængte følelser

Når et sådant panser er etableret, vedligeholdes det helt automatisk.

Næste gang impulsen optræder, tilbageholdes den ganske ubevidst - barnet opdager slet ikke, at det bliver vredt, det mærker ikke længere vreden. Barnets kapacitet for at mærke sig selv er nedsat.

Vreden er hermed fortrængt. At noget er fortrængt, betyder det i praksis, at man har glemt det. Et barn, der har været misbrugt (og det kan sagtens være psykisk, det behøver ikke at være fysisk/seksuelt), vil i mange tilfælde fortrænge de følelser, der opstod ved overgrebene. Personen ved godt, "at der er noget galt". Han/hun føler sig anderledes, måske "udenfor" og måske "uværdig". Men hvad det er, der er galt, det ved man ikke.

Begrebet fortrængninger stammer fra Freud, læs her (nyt vindue)

Pointen er, at kroppen godt ved, hvad der skete i barndommen. Følelserne, som var ubærlige, er fortrængt og oplejret i de kroniske muskelspændinger.

Når en muskel eller muskelgruppe er blokeret, sker der ingen spontane bevægelser i den. Den er ikke særlig modtagelig for følelsesmæssige impulser - den reagerer kun svagt. Man kan heller ikke mærke fornemmelser i muskelområdet, man kan ikke mærke det.

Pansringen

Den blokerede muskel henstår i en permanent tilstand af sammentrækning og "pansring", som Wilhelm Reich kaldte det.

Senere i livet fører disse pansringer ofte til smertetilstande. Der koster livsenergi at opretholde dem, så det generelle energiniveau er nedsat.

Når muskler er blokerede, påvirker det åndedrættet. For den fulde, totale ånding omfatter hele kroppen. Den ruller gennem alle musklerne som en stor bølge. Så når enkelte muskelområder er blokerede, giver det også en dårligere åndedrætsfunktion, og dermed nedsat energioptagelse.

Nedsat livsenergi

Psyken ønsker at "glemme - fortrænge - de stærke negative følelsesoplevelser. Derfor "fryser" muskulaturen til i kroniske spændinger, som dæmper følelsen og sansningen af kropsfornemmelser fra de pågældende kropsområder.

På det psykiske plan bliver resultatet mere fastlåste, hæmmede og ufleksible personlighedsstrukturer. Man bærer rundt med en masse psykiske "lig i lasten", og det koster meget psykisk energi at holde alle spændingerne på plads.

Ringe opladning

De kropslige spændinger hindrer den energiopladning, som er en normal følge af følelsesmæssige påvirkninger. Et velfungerende og rimeligt normalt spændt bækken kan fx rumme langt større seksuel opladning end et sammensnøret bækken kan.

Kropsorienteret psykoterapi som bioenergetics prøver at bearbejde disse kropslige spændinger med bestemte krops- og åndedrætsøvelser. Det er dog ikke altid lige let at finde terapeuter i Danmark, som kan arbejde med dyb spændingsfrigørelse. Osteopati virker dog som en lovende terapiform.

Hengemte traumer

Lider man af massive muskelspændinger, så vil der være meget "psykisk stof" gemt i og under spændingerne. Der vil være fortrængte barndomsoplevelser - måske husker man ikke ret meget fra sin barndom (det er ikke ualmindeligt).

Der kan ligge megen skam og usikkerhed gemt i de blokerede led, og personen kan døje med en generel følelse af uværdighed.

Derfor vil arbejdet med kropsligt og mental afspænding (gennem afspænding, søvn, bøn og meditation) - over en årrække - kunne føre til en nødvendig omprogrammering af ens attitude, reaktionsmønstre, relationer både i forhold til andre og til ens selvopfattelse. Det er et projekt, der tager år(tier), men som kan være ultraspændende og meget givende.

Et værdigt projekt

Ønsker du at få mere energi og større vitalitet, så kan du have som mål at vill arbejde med dine kroniske spændinger - for dem har du med garanti nogle stykker af. Og det er en hel anden form for arbejde end fx traditionel styrketræning.

Spændingerne opløses først "når de er klar til det". Det betyder, at du skal have en masse stress ud af din dagligdag. Du skal have tid og plads til blandt andet at sove godt og tilstrækkeligt. Der skal megen hvile til.

Under træningen skal du arbejde med opmærksomhed, bevæge dig langsomt, fordybe dig i små bevægelser og fokusere rigtig meget på åndedrættet. Og så skal du have tålmodighed; spændinger, som er opbygget og vedligeholdt gennem årtier, forsvinder ikke på et par måneder.

Du vil starte med at slippe spændinger ét sted i kroppen. Så vil et andet komme til. Det vigtigste er den første gang, du mærker at slippe en blokering. det er ligesom en udånding, hvor du måske mærker, at nu faldt det led på plads, sådan som det altid burde have været.

Det kan være en skulder, du altid har gået med trukket op. Ubalancerne fordeler sig i et mønster på tværs af kroppen. Når først du slipper lidt i højre side, kan du måske gå videre med et led på venstre side. Det kan også være, at du arbejder fra skulder ned mod albue - en kronisk spænding strækker sig over mange led og muskler. Det er som en hæmmende energimæssig sammensnøring. Der kan fx sidde en masse nervøsitet gemt i albueled, der er krponisk anspændte.

Bækken/hofte-området

Mange har ubalancer i hofte/bækkenområdet (tænk fx på bækkenløsning). Her sidder korsbenet måske lidt skrå, og sådan en skævhed har store følger for alle de omkringliggende muskler og led.

Arbejder du videre i kropsområdet, kommer du måske ind til at mærke den store transversus-muskel, den inderste, tværgående mavemuskel (M. transversus abdominis). Den holder hele bugområdet snørret sammen, og vi har ikke meget kontrol over den. Den er i brug hele tiden, du kan fx mærke den, når du trykker på toilettet.

Transversus er egentlig to muskler; den har i hvert fald to halvdele, en højre og en venstre side. De går fra bagsiden af kroppen (hofteskål, læn og nederste ribben) frem og omkranser den nedste bughule til en seneplade forrest på maven (inderst, under de øvrige mavemuskler).

Har man en kronisk spænding i den ene halvdel af transversus, er der store følgevirkninger. En vedvarende blokering i fx højre side, vil påvirke højre hofteskål (og dermed skævtrække benet en smule), det vil trække korsbenet lidt i ubalance og trække i de nederste ryghvirvler. Disse ubalancer forplanter sig op gennem hele rygsøjlen, der ikke kan bevæge sig frit. Den vil hele tiden være lidt ude af balance.

Det ujævne (eller næsten manglende) træk fra den højre halvdel af transversus påvirker også organerne (tarmene), ribbene, brystkassen og åndedrættet. Det hele bliver lettere "forvredet" og energicirkulationen er ujævn.

Et langvarigt projekt

Den nære kobling mellem kroppens liv og følelseslivet gør, at et kropsterapeutisk forløb kan få store konsekvenser for hverdag og relationer. Det skal man være forberedt på.

Kropspændingerne er tæt koblet til de følelsesmæssige blokeringer (hæmninger, neuroser mv.), og det gør projektet meget omfattende.

Kommer du frem til at løsne op for dit kropspanser, så er du tæt inde på din personlighed og på traumatiske begivenheder, du har gennemlevet. Skal projektet lykkes, skal kunne spænde af og give slip på mange planer, og det tager lang tid og kræver masser af hvile og plads.

Ideelt set skal du komme frem til at kunne sanse/mærke spændingerne i din krops samlede muskelmasse - lige fra mellemkødet og op til toppen af kraniet. Wilhelm Reich lagde grunden for en række af de stærkeste psykoterapeutiske teknikker, man finder inden for gestaltterapi, primalterapi, den indisk/amerikanske Rajneesh/Osho-bevægelse samt Alexander Lowens bioenergetik.

Denne type teknikker vil fremprovokere dybe muskelafspændinger gennem en slags chok-behandling. Det var meget udbredt i 1970'erne og -80'erne. I dag er situationen anderledes, men behovet for frisættelse er ikke mindre.

Praksis

Det er ikke klogt og heller ikke særlig rart at skulle andre personer råd om deres liv. Men, ønsker du at komme til at leve et mere "autentisk" og ærligt liv i større overensstemmelse dine behov og muligheder, så kan man se på andres erfaringer.

Her er en håndfuld af de aktiviteter, der måske kan føre dig til en større "selvbesiddelse". Men husk, at du skal bearbejde "body-mind-systemet" fra flere vinkler, for at sætte processen i gang:

  • Kropsterapi som frigørende massage. Fx Body-SDS eller osteopati.
  • Udstrækning og bevidsthedstræning gennem Pilates mv.
  • Afgifting (gerne faste) og kostomlægninger, udrensning.
  • Afstressning - mindre arbejde, mindre intensitet, mindre underholdning og færre aktiviteter.
  • Bøn og meditation.
  • Hvile - masser af hvile.

  • Erkendelse af egne skyggesider. Herunder tilgivelse og angring.

  • Accept af og forståelse for sin families og din slægts historie. Et kærligt, realistisk og afklaret billede af de enkelte personer og traditioner.

  • Hengivelse, overgivelse.
  • Dans. At være glad for livet, som det er.

    Det er imidlertid en meget omfattende proces, der her beskrives. Det er næppe realistisk (og heller ikke meningen), at du skal nå frem til den komplette realisering af dit samlede og fulde potentiale. Vi lever trods alt på en overbefolket og nedslidt klode, og vi er kun mennesker. Vi er - uanset om man kan lide tanken eller ej - underlagt "arvesynden" - det, at vi er født (skabt) meget ufuldkomne. Men de fleste har trods alt potentiale for at vokse som mennesker.

    Lægevidenskaben

    Et af problemerne med alle disse spændinger er, at folk ofte går til lægen og får nogle forfærdelige råd.

    Ganske almindelige smerter og stemningssvingninger behandles pr. automatik med medicin, og det er bare helt ødelæggende for den ægte helbredelse, der ofte er mulig.

    Platfodet eller hvad

    I det hele taget behandles vore kroppe ofte dårligt på grund af manglende faglig viden. Bare et lille eksempel; tidligere blev mange børn diagnosticeret som platfodede. De kunne så udstyres med specialsko og sålindlæg, der skulle korrigere for føddernes problemer. Hvis man ser på muskelspændingen i underbenet, så er platfodethed ofte udtryk for en manglende tonus på indersiden af underbenet. Musklen er for slap, og så flader nedad, der hvor der skal være en svang.

    Den rette kur er altså optræning og afbalancering af muskulaturen i underbenet - så retter den platte fod sig helt af sig selv!

    Er man rigtig uheldig, så står ortopædi-kirugien klar med operationer, som ofte skaber langt flere problemer, end det løser. Og når sundhedsvæsnet styres af taxameterordninger, har sygehusene interesse i at udføre så mange operationer som muligt. Pas på din krop!

  • Læs videre om Wilhelm Reich her

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2011-19 Fitness-vitalitet.dk

  •