ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

6.90 Pluk i yogaens historiske baggrund

Enhver, der har været i Indien, ved, hvor ubeskrivelig omfattende den indiske kultur er. På en skala fra et til ti kan du nærmest definere mangfoldighed ud fra Indien. Det er som om inderne har kunnet integrere og rumme et utal af påvirkninger og retninger, både etnisk, religiøst og sprogligt. Det er et fantastisk land at besøge, men du skal sætte nogle måneder af til projektet!

Denne kulturelle enorme rummelighed har i den grad formet yogaen. Den er udviklet over 3-4000 år og endt som en fusion af alle mulige religiøse, spirituelle, videnskabelige, metafysiske, mystiske, psykologiske, filosofiske, magiske, materialistiske og sågar politiske retninger.

Vores yogabeskrivelser:
  • 6.50 Introduktion
  • 6.55 YOGA-flow 1
  • 6.56 YOGA-flow 2
  • 6.58 Grundlæggende asanas
  • 6.60 Flere asanas
  • 6.64 Fem stående øvelser
  • 6.90 Historisk baggrund (du er her)
  • 6.99 Oversigt, yoga-øvelserne
  • Udviklingen fortsætter i dag - i vesten og over hele verden, hvor yoga praktiseres af millioner.

    Prøv at se figuren her, der viser nogle af påvirkningerne gennem tiden.

    Artiklen fortsætter under figuren.

    Patanjalis Yoga Sutras

    I det 2. århundrede før Kristus nedskrev Patanjali principperne for yogapraksis i værket "Yoga Sutras". For mange er det "Yogaens Bibel". Patanjali kalder her meditationsstillinger for "asanas". De fysiske øvelsesstillinger kalder han "yoga vyayam". Men i almindelig brug kaldes yogaøvelserne alle vegne asanas.

    I Patanjalis system indgår begrebet Ashtanga yoga, der oversættes på engelsk med "eight limb yoga" ("de otte trin til yoga"). Et nutidigt yogasystem - kaldet Ashtanga vinyasa yoga, skabt af Sri K.Pattabhi Jois, er en dynamisk udgave af den klassiske yoga. Dette system er populært over hele verden og kendes ofte under navnet Ashtanga yoga, men det er ikke det samme som Patanjalis form for yoga.

    Patanjali viser otte "trin", der samlet fører det enkelte menneske til en form for forening med Gud. De otte trin bygger oven på hinanden og er forudsætning for hinanden. Det drejer sig om at indrette sin livsførelse og målrette den, så man vokser som menneske.

    De otte trin er:

  • Yamas - korrekt etisk holdning. Sunde værdier, kunne man sige. Her beskrives fem yamas: Ingen vold, ingen løgn, ikke stjæle, seksuel troskab/cølibati, ingen grådighed.

  • Niyamas - korrekt praksis. Det drejer sig om klarhed og renhed i krop, sind og tale. Accept af forholdene og rummelighed i forhold til andre personer. Vedholdenhed. Studier. Kontemplation af Gud, den Absolutte, Evige.

    Disse to grene lægger grunden for en sund personlig udvikling. Værdierne skal være på plads, så man ved, hvad der op og ned, og hvordan man skal navigere. Og så skal man indrette sig med en sund praksis, der peger i den rigtige retning og samler ens kræfter mod det guddommelige.

    --- De næste to trin bearbejder krop og sind mere specifikt. Målet er, at man renses og afbalanceres. Disciplinerne har med vores forståelse af yoga at gøre:

  • Asanas - de klassiske yogastillinger, som kan holdes gennem længere tid, uden bevægelser og uden stor anstrengelse. Asanas renser kroppen.

  • Pranayama. Åndedrætsøvelser, der typisk følger efter asanas. Øvelserne består i en bevidst regulering af ind- og udåndingen med indlagte pauser. Virkningen er en rensning og afbalancering af kroppens energisystem og en forberedelse af sindet til meditation.

    ---

    De følgende fire yamas beskriver fire trin i meditationen:

  • Pratyahara. Tilbagetrækning af sanserne - en venden bevidstheden indad, kunne man sige.

  • Dharana. Koncentration.

  • Dhyana. Meditation.

  • Samadhi. Ren hengivelse, forening.

    Patanjalis system tiltaler mange vesterlændinge. Styrken i systemet er, at det giver konkrete anvisninger til, hvordan man kan leve og indrette sig med en spirituel orientering i sit liv. Sådanne konkrete anvisninger er mindre udtalte inden for kristendommen. Systemet har også tiltalt mange kristne, ikke mindst inden for mere spirituelt orienterede retninger som neo-platonikerne.

    Yogaen i Vesten

    I 1890'erne underviste den første indiske yoga-lærer (Swami Vivekananda) i USA og i England. han blev hurtigt fulgt af andre. På daværende tidspunkt havde en række intellektuelle som R. W. Emerson mfl. gennem årtier været optaget af de indiske religioner og systemer; det havde ligesom gødet jorden for yogaen. I tiden op til anden verdenskrig var der ligeledes mange mere eller mindre okkulte selskaber og spirituelle systemer som teosofien, der havde solidt greb om dele af det bedre borgerskab. Her var yogaen også meget interessant.

    I de følgende årtier var der en stigende trafik af yogalærere fra Indien til især USA. Nogle kom på eget initiativ og andre blev "hentet" over. Pointen er, at disse indere repræsenterede vidt forskellige yoga-retninger. Nogle havde fokus på meditation, andre på en mere tantrisk forståelse, nogle arbejde dynamisk, andre statisk, nogle meget asketiske, andre mere afspallede osv. Mange vesterlændinge rejste tilsvarende til Indien for at uddanne sig i yoga, og ofte vendte de hjem og startede ny skoler. Nogle prøvede at bevare den klassiske tilgang til yogaen, andre ændrede og tilpassede den til de vestlige kroppe og tankegange.

    Skal vi finde noget negativt om denne bølge af yoga-skoler, må man sige, traditionelt beskriver de indiske yogier aldrig risikoen for skader. De viser rask væk øvelser, hvor lemmer og led bøjes og drejes helt ekstremt. PAS PÅ - du skal ikke lave skader på dig selv. Går aldrig ud i yderstillinger, der mærkes ubehagelige, og overdriv aldrig varigheden af dine yoga øvelser. Du kan sagtens opleve alle de positive voirkninger af yoga, uden at overdrive. Og som tidligere beskrevet, så er det måske en god idé at selvtræne - så bliver du ikke revet med af andres præstationer.


    Swami Vivekananda i 1893.
    Denne første bølge af yoga i vesten kulminerede med ungdomsoprøret, hvor store dele af hippiebevægelsen tog yoga til sig. Yoga var hot - men det var ikke mainstream. Det var i høj grad de mere eller mindre udflippede (som undertegnede), der interesserede sig for yoga op igennem '70-erne.

    Som jeg ser det, startede der en ny bølge af yoga-interesse i det ny årtusinde. Mange kendte mediepersoner(fx skuespillere og musikere) dyrker nu yoga, og det breder sig ud i samfundet. Den store interesse for mindfulness til stress-behandling, og den forstærkede miljøbevidsthed med begreber som bæredygtighed og "veganer" er elementer i samme bølge. Som resultat må man sige, at yoga i dag en mainstream aktivitet på linje med jogging, pilates, meditation og styrketræning. Og samidig er yogaen blevet global - den dyrkes i storbyer over hele kloden, og den udvikler sig fortsat.



  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2011-18 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •