ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

4.70 MGLV-princippet

En typisk tilgang til styrketræning er, at der skal masser vægt på. 50 kg - 60 kg på maskinerne og håndvægte på 15 kg og opefter. Det er sikkert fint til nogle, men til utrænede og halvgamle svæklinge er det helt hen i hampen. Det samme gælder for folk med hybermobilitet.

Styrketræningen handler ikke kun om at få stærkere muskler. Det drejer sig først om at lære at udføre bevægelserne korrekt. Så hvis du fx skal løfte en vægt, skal du kunne gøre det ordentligt, og det betyder kontrolleret og med samme udførsel igen og igen. Denne optræning er neurologisk - dit nervesystem skal simpelthen programmerres op til at kunne koordinere dine forskellige muskler til nye bevægelser.

Styrketræning er dermed en helt individuel disciplin, hvor du overhovedet ikke kan sammenligne dig med andre. Som nybegynder skal du finde din egne grænser, og du skal optræne de grundlæggende bevægelser - og det tager tid.

Der ligger en stor fordybelse i selve bevægelsen, som måske er ny og uvant. Den skal gentages hundredevis, hvis ikke tusindvis af gange, før nervesystemet er programmeret på plads. Der kan gå adskillige måneder med det.

Når man rent motorisk er underudviklet, er nervesystemet slet ikke tunet ind på de bevægelser, der indgår i styrketræningen. Muskler, led, bindevæv og ikke mindst nervestyring skal styrkes og oplæres, før det hele kommer til at fungere sundere og med mere aktive reaktioner. Ja, musklen skal have styrke - men det er nervesystemet, der aktiverer musklen, og typisk skal bevægelserne koordineres med en række andre muskler.

Har man tendens til hybermobilitet, er oplæringen endnu sværere, for så mærker man ikke sine grænser og kommer let til at overstrække med ledskader til følge.

Løsningen er at træne med lette vægte. I stedet for at klare 3 sæt af 7 eller 10 gentagelser med høj vægt, laver man 50 eller flere gentagelser med lidt mindre vægt - fordelt over flere sæt. Du kan fx lave 8 serier af 8 løft med en kort pause mellem. Pointen er at nå frem til udmattelsen, der hvor man ikke magter flere gentagelser. Det kan nås med få gentagelser og tunge vægte. Men det kan også nås med mange gentagelser og lette vægte. Den sidste model virker bedre på utrænede folk med svage led:

Bevægelserne afvikles korrekt, hver gang.

Du kan fastholde fokus på åndedrættet.

Du undgår skader.

Du kan fordybe dig i gentagelsen, der udføres stadig mere meditativt med større bevidsthed.

Du kan træne med høj puls gennem det meget af dit program.

Og du får efterfølgende en rigtig god fornemmelse i kroppen (langt bedre end efter træning med hårde vægte).

Ved at skifte fra den ene muskelgruppe til den anden, kan pauserne begrænses og den høje puls fastholdes gennem længere tid.

Erfarne styrketrænere vil trække på skuldrene af et sådant program, men til de mange utrænede er det en realistisk fremgangsmåde, som sikrer det bedst mulige udgangspunkt.

En anden fordel er, at visse øvelser som måske ellers virker kedelige - men som kan være meget vigtige - bliver interessante at lave, fordi man kan holde fokus på det at perfektionere selve bevægelsen.

Større kropsbevidsthed

Det kan altså anbefales at træne mange gentagelser med lette vægte - uanset, hvad de andre i centret gør. De mange gentagelser giver mulighed for at opnå en højere bevidsthedsniveau under træningen. Hvis du arbejder meditativt og forstår at fastholde nærvær og koncentration på de dine indre sanser, mens du laver gentagelserne, får du en helt anden kvalitet i træningen:



  • Bedre koncentration
  • Bedre centrering
  • Større kontrol
  • Mere præcision
  • Bedre koordinering med åndedræt
  • På denne måde oplæres sindet til nærvær og kropsbevidsthed. Det er en proces, som vil virke positivt afsmittende på andre daglige aktiviteter, hvor du vil opleve et højere bevidsthedniveau.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Copyright 2012-17 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •