ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

2.00 MEDITATION i krop og bevægelse

Vil du arbejde videre med at styrke dit helbred og din vitalitet, så er det svært at komme uden om meditationen.

  • Læs en kort introduktion til meditation her , og læs ellers videre her.

    Indre stilhed og kropsnærvær

    Meditation handler om at skifte fokuspunkt fra en identifikation med alt det, sindet disker op med af tanker, bekymringer, følelser og andre impulser - til en åben, afventende opmærksomhed.

    Synes du om vores artikler? Så støt os med en "like" på Facebook. Så får du også meldinger om nye artikler:

    I stedet for at du identificerer dig med din krop, dine sansninger, tanker, følelser osv. skal du altså lægge lidt afstand til det hele og være åben og iagttagende. Efterhånden som du lærer meditationen, bliver det lettere og lettere at nå dette rum af indre stilhed, totalt nærvær og de-engagering.

    Ser vi på kroppen, føder den hele tiden vores underbevidsthed med informationer om de forskellige biologiske processer, der foregår. Nogle af disse impulser trænger frem i bevidstheden, som kan reagere fx med en følelse af smerte eller andet ubehag. Og så gælder det om at fastholde den meditative bevidsthed - nærværet, åbenheden, opmærksomheden - uden at reagere eller på anden måde agere. Fasthold den direkte oplevelse af de impulser, sindet modtager. Og gør det i det skønne rum af indre stilhed, som vi alle bærer i os.

    Hvert eneste sekund, du er i den indre stilhed og har kontakt til kroppen - det er den rene helbredelse, både for krop og sjæl. Så det bedste, du kan gøre for dig selv, er at lære at meditere. Lær, at finde ind til din mest dyrbare skat, den indre stilhed. Lær at bevæge dig ind i dette rum, og komme ud igen, opladet af sjælsro, fri for anspændthed og distraktion. Gør det hver dag!

    Hvis du lærer dig mindfulness eller anden stille meditation, vil du kunne overføre opmærksomheden og nærværet til din kropstræning. Men du kan også vælge at træne meditation i bevægelse.

    Kinesiske energiøvelser

    Qi gong er en samlebetegnelse for en lang række kinesiske praksisser, herunder forskellige typer kropsmeditation. Det er meget enkle bevægelser (som tai chi) og standings (beskrevet i bogen her), man fordyber sig i, og som virker afbalancerende.

    Energiøvelserne får hjernen og nervesystemet til at falde til ro. Meridianpunkterne stimuleres, så man opnår bedre energicirkulation, hvilket virker udrensende og styrkende. Øvelserne tjener to formål:

  • At fungere som en kropsmeditation
  • At opbygge en reserve af ki - livsenergi

    Energiøvelserne handler som om fordybelse i meget enkle bevægelser. Herved tvinges sindet til fuld opmærksomhed og koncentration. Det er det modsatte af den kaotiske bevidsthed, mange af os går rundt med det meste af dagen, og som kineserne kalder "monkey mind"

    Set ude fra, så virker øvelserne måske kedelige - der sker jo ikke noget! Men indvendig sker der en masse, når man laver dem. Kroppens stilling justeres hele tiden, så man har den rette balance og fornemmelse. Der er nemlig meget at være opmærksom på.

    Hjernen i neutralt mode - med eller uden tankespind

    Der forskes meget i meditation og dens virkning, og resultatet er, at man efterhånden ved en del om emnet. Man kender både til kliniske virkning af meditation og efterhånden også lidt til de bagvedliggende neurobiologiske mekanismer, der aktiveres/stimuleres ved meditation.

    En af metoderne udnytter noget meget spændende udstyr, som kan give forsøgspersonen "real-time fMRI-neuro-feedback". Her kan deltagerne selv under meditationen aflæse deres aktivitet i bestemt hjernecentre - de kan så at sige meditere over et farvet diagram, der viser deres psykiske nærvær eller mangel på samme. Koncentrerer den mediterende sig fx om åndedrættet, så falder hjernecentrene til ro, og udstyret viser et blåt diagram. Afledes opmærksomheden af tilfældige tanker, så slår diagrammet over i rødt. På den måde for den mediterende øjeblikkelig feedback. Faktisk forestiller man sig, at dette udstyr en dag vil kunne bruges til optræning i meditation. I undersøgelserne bruges det til at belyse sammenhængen mellem den meditative ro og aktivitetsniveauet i bestemte hjernecentre. En undersøgelse fra Yale-universitetet i USA viser (som mange andre undersøgelser), at folk, der mediterer, er bedre til at kontrollere deres tankevirksomhed. Denne undersøgelse giver dog også den neurobiologiske forklaring.

    Undersøgelsen omhandler det, neurologerne kalder hjernens "default mode network" (DMN). Det drejer sig især om hjerneområdet posterior cingulate cortex (PCC) samt det andet DMN-center medial prefrontal cortex.

    Disse to hjernecentre har flere funktioner, men man ved, at de bl.a aktiveres, når vi dagdrømmer. De to centre indgår i en slags neutralt netværk. Når vores hjerne ikke er fokuseret på noget specifikt, aktiveres de. Og ser vi tankemotoren med dens gentagelser/genfortællinger, fantasier, dagrømmerier osv.

    Hjerneforskerne ved fx, at trænede ZEN-munke har mindre PCC-aktivitet end andre. Deres psyke er mere i ro uden forstyrrende tankestøj. Og det er bekræftet i undersøgelser af personer trænet i andre typer meditativ praksis, det være sig åndedrætsmeditation eller ikke-agerende opmærksomhedtræning (mindfulness) eller "loving kindness".

    I én undersøgelse blev to grupper på i alt 24 personer sammenlignet. De 12 var meget erfarne i meditation og de andre 12 var nybegyndere, der var ved at lære at meditere. Resultatet var tydeligt - de erfarne mediterende havde langt mindre aktivitet i de to centre både under meditationen og i tiden efter en meditation.

    I praksis viser det altså, at når man mediterer, lærer man at kontrollere sindet, så det ikke så høj grad løber sine egne veje. Man bliver mere opmærksom på sindets tendens til tankeflugt og forstår lettere at genskabe koncentrationen. Man kan glædes over at have længere og mere sammenhængende perioder med psykisk nærvær.

    Andre undersøgelser har bevist, at personer, der mangler evnen til koncentration og ofte dagdrømmer og lider af tankeflugt, har større tendens til at opleve depressioner.

    Meditation giver altså større nærvær, bedre kontrol og bevidstheden og modvirker en evt. tendens til depression.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2012-16 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •