ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

Velkommen til denne lille guide, hvor du finder beskrivelser af øvelser, tanker om krop, sind, træning og meget andet. Stoffet er udvalgt og skrevet ud fra min helt personlige tilgang:

Til personer, der ikke er specielt sportstrænede. Til almindelige mennesker i alle aldre. Til folk, der gerne vil styrke helbred og vitalitet med naturlige metoder. Og undgå medicinering!

Krop, nervesystem og bevidsthed er plastiske systemer, der kan udvikles. At selvtræning kan være supereffektivt!

Jeg er selv inspireret af den kinesiske tilgang til krop og sundhed. Den ideelle situation er, at man aldrig får brug for sin læge - kroppen skal selv sørge for at holde sig rask. Jeg tror - langt hen ad vejen, at det er muligt. Kroppen er selvhelbredende. Formålet med træning og øvelser er derfor at styrke kroppens egen energi og dens indbyggede evne til afbalancering.

Artiklerne er skrevet til mænd og til kvinder. Men ikke mindst til mænd. Det irriterer mig, når der næsten udelukkende kommer kvinder på de mange yoga- og pilateshold i fitness-centrene. Hallo, Pilates er udviklet af en mand - en nærkampsinstruktør, og Pilates-øvelserne er virkelig seje! Tilsvarende laves yoga i Indien traditionelt af mænd. Og idet hele taget vil alle mænd have glæde af en gang coretræning fx med en medicine ball.

Bestil min seneste bog (Klik):

Få også denne bog leveret:

Synes du om vores artikler? Så støt os med en "like" på Facebook. Så får du også meldinger om nye artikler:

Det er fremragende at kombinere øvelser hentet fra yoga/pilates og styrketræning. Både kinesisk qigong (som standings, beskrevet i denne bog) - og kredsløbstræning som løb/jogging . Det hele kædes fint sammen, når man forstår at holde fokus på åndedrættet og gerne har en meditativ tilgang til processen.

Træningsmetoderne henvender sig ikke nødvendigvis til sportsfolk og andre i god træning. Det er mere skrevet til typer som mig selv. Kontorfolk og andre med stillesiddende arbejde. Personer, der er uvante med idræt, og som måske ikke har lyst til at troppe op i fitnesscenter. Der er nemlig rigtig gode muligheder for at træne selv og også gode grunde til at gøre det. Det handler om at finde nogle startøvelser (som yoga/core-øvelser, fx plank) og gøre sig nogle erfaringer. Øvelserne skal indlæres over tid og med bevidsthed - du får ikke noget ud af bare at tonse derud af. Det bliver man let træt af. Der findes også en masse sjovt udstyr, som kan give ny motivation til træningsprojektet.

Endelig kan du læse om kroppens følelser og lidt om den mere kropsterapeutiske tilgang, det kan være spændende og miningsfuldt at inddrage i ens træningsprogram.

  • Se nyhederne her

  • Næste artikel

    Til start

    Copyright 2012-16 Michael Karbo og Fitness-vitalitet.dk

  •